Jobbet "It-arkitekter til udvikling og digitalisering" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

It-arkitekter til udvikling og digitalisering af det offentlige Danmark

Digitaliseringsstyrelsen er ansvarlig for centrale dele af den fællesoffentlige digitale infrastruktur (fx Borger.dk, Digital Post, NemID og Grunddata).

Lige nu står vi over for at lave rammerne for den fremtidige arkitektur for den digitale infrastruktur, som skal sikre interoperabilitet både nationalt på tværs af myndigheder og den offentlige og private sektor og transnationalt specielt i relation til EU. Dette arbejde med arkitektur, standarder for fælles løsninger vil påvirke fremtidens digitalisering – eksempelvis næste generation af løsninger indenfor selvbetjening, digital post, datadeling og brugerstyring. Arbejdet forventes at blive en del af den kommende digitaliseringsstrategi for perioden 2016-2020.

Vi søger derfor tre selvstændige, dynamiske, ansvarsfulde og engagerede kollegaer, som vil være med til at udvikle en effektiv og sikker digital infrastruktur i Danmark. 

Om stillingerne 
Vi søger tre medarbejdere med it-arkitektprofiler. Der er tale om tre stillinger, hvor profil, roller og opgaver er fleksible i forhold til ansøgerfeltet. Vi søger både yngre og mere erfarne profiler.
Som udgangspunkt forventer vi at ansætte tre profiler/roller:

  • Enterprise-arkitekt
    • Dit fokus er på tværorganisatorisk sammenhængende it-løsninger
    • Du er brobygger mellem forretning og it og er god til at kommunikere og missionere
    • Du kan fungere som projektleder og proceskonsulent
  • Forretningsarkitekt    
    • Dit fokus er at sætte struktur på forretningsbehov
    • Du kan modellere processer og information
    • Du kan udvikle semantiske standarder og rådgive om anvendelsen
  • Løsningsarkitekt
    • Dit fokus er at sikre løsninger, der er interoperable, effektive og sikre
    • Du kan vurdere tekniske standarder og ved hvordan man laver teknisk interoperabilitet ud fra modellerede use cases, processer og data
    • Du kan fungere som rådgiver for husets projekters egne it-arkitekter og udviklere

Vi forventer, at du
Det er en fordel at du har relevant it-faglig uddannelse, men det er ikke et krav. Specielt i forhold til enterprise-arkitekt og løsningsarkitektprofilerne vil erfaring fra tilsvarende roller og indsigt i, hvad der virker i den praktiske verden, være en fordel. Generelt er projektledererfaring en fordel.

Vi forventer, at du:

  • har stærke samarbejdsevner og lyst til at indgå i et konstruktivt tværoffentligt samarbejde 
  • er metodisk, pragmatisk og resultatorienteret
  • vil bidrage til et dynamisk arbejdsmiljø
  • kan håndtere flere bolde i luften på én gang
  • har humor og gå på mod i en til tider hektisk dagligdag.

Om os
Du vil blive ansat i Kontor for grunddata og it-arkitektur, som pt. har 12 medarbejdere og en kontorchef. Heraf har seks af os forskellige arkitektprofiler. 
Digitaliseringsstyrelsen vil være en attraktiv og fagligt dygtig styrelse, som leverer væsentlige effektiviseringsgevinster samtidig med, at vi har det sjovt og godt med hinanden. Derfor har vi sat barren højt og sat os et internt mål om, at vi gerne vil opleves som Danmarks bedste styrelse i 2015.

Ansættelsesvilkår
Afhængig af dine kvalifikationer vil du kunne blive ansat som fuldmægtig, specialkonsulent eller chefkonsulent. Du ansættes efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingerne er du velkommen til at kontakte kontorchef Jens Krieger Røyen, telefon 6093 4891, e-mail jro@digst.dk.

Ansøgning
Din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag sendes via statens e-rekrutteringssystem - Tryk på knappen ’Ansøg’. 
Indsend senest fredag den 6. marts 2014.

Digitaliseringsstyrelsen opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. 

Vi forventer at holde samtaler i uge 11 og 12.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder