Jobbet "Fagprojektleder, Spor og Anlæg" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

København - Ringsted projektet er Banedanmarks største anlægsprojekt i nyere tid. Frem til 2018 etableres den nye dobbeltsporede jernbane på den 60 km lange strækning mellem København og Ringsted via Køge. For Banedanmark projekterer Atkins banen i samarbejde med Vössing, EKJ og Sweco. Til projekterne omkring tilslutning af banen ved Ringsted og Vigerslev Station søger vi en kompetent fagprojektleder med solid erfaring med båder sporprojektering og projektledelse.

Som fagprojektleder bliver du tilknyttet Spor & Anlæg i Atkins. Vi er en velfungerende afdeling på 35 rådgivere og teknikere med et stærkt fagligt og socialt fællesskab. Vi arbejder med projektering og rådgivning om sporteknik i forbindelse med konventionelle baner, letbaner og højhastighedsbaner, og vi løser mange spændene opgaver særligt i Danmark og Norge. 

Dit arbejdssted bliver på vores hovedkontor i Ørestad. 

Dine arbejdsopgaver
Som fagprojektleder i større baneprojekter får du ansvaret for projektledelsen inden for spor, herunder koordinering og samarbejde med projektledelse og fagprojektledelse inden for projektets øvrige fagområder. Således får du en bred berøringsflade på tværs af virksomhed og fagområder, ligesom du kommer til at samarbejde tæt med kunder og eksterne partnere. 

Du vil skulle arbejde med sporprojektering (plangeometri, længdeprofil og tværprofiler), projekt- og udbudsmateriale, myndighedsbehandling og kvalitetssikring.

Som udgangspunkt bliver du tilknyttet projekterne på Ringsted og Vigerslev Station i forbindelse med etableringen af den nye bane mellem København og Ringsted.

Dine kvalifikationer og erfaring

  • Du har en relevant uddannelse som ingeniør - med flere års erfaring inden for sporteknik og sporgeometri. 
  • Du har erfaring med projektledelse.
  • Du er udadvendt og initiativrig med fortrinlige samarbejdsevner.
  • Du er god til at sætte dig ind i kunders behov og etablere gode sociale relationer.
  • Du har en teamorienteret og videndelende tilgang til projektledelse.
  • Du har et godt overblik og kan bevare det i pressede situationer.
  • Du er god til at uddelegere, er ansvarlig og struktureret.
  • Du er god til at formulere dig i tale og skrift på dansk og engelsk.
  • Du har lyst til at bidrage til vores gode arbejdsmiljø med faglig sparring og godt humør. 

Ansættelsesvilkår
Hos Atkins får du et spændende og udfordrende hverdag i et uformelt og dynamisk arbejdsmiljø, der også kan give adgang til internationale udfordringer. Du kommer til at samarbejde med kompetente og engagerede kolleger, og du kan selv være med til at præge dit job og karriereforløb. Vi har en aktiv personalepolitik, som understøtter din karriere og udvikling. Vi tilbyder attraktive løn‐ og ansættelsesvilkår samt personalegoder som bl.a. flekstid, frokostordning, studieture og mulighed for tilvalg af sundhedsforsikring. 

Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef for Spor & Anlæg, Martin Schwartz på tlf: 5251 9535 / 2025 3393 eller e-mail: martin.schwartz@atkinsglobal.com.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedlagt dit cv senest 31. marts 2015.

Send din ansøgning via "Ansøg" linket. Mærk ansøgningen: "Fagprojektleder, Spor".

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder