Jobbet "HSE-Engineer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

HSE-Engineer til Anholt Havmøllepark

Vil du være med til at sikre, at medarbejdere på Anholt Havmøllepark arbejder sikkert og har et godt arbejdsmiljø?

Så har vi brug for dig som HSE-Engineer til Anholt Havmøllepark i vores afdeling HSE Operations. HSE Operations varetager sikkerheds- og arbejdsmiljø for vores operationelle sites i både Storbritannien, Danmark og Tyskland.

Afdelingen er en del af Wind Power, som har 1400 medarbejdere og er et af fire forretningsområder i DONG Energy. Wind Power er verdens førende udvikler inden for offshore vindkraft, og vi anvender vores unikke viden inden for alle faser af vores havmølleprojekter. I løbet af de sidste tyve år har vi udviklet og konstrueret den største portefølje af havmølleparker i Nordeuropa.

Dit arbejdssted er i vores servicebygninger på havnen i Grenaa. Du må dog forvente rejseaktivitet i forbindelse med dine opgaver samt ved deltagelse på afdelingsmøder.

Ansvar og arbejdsopgaver
Som HSE-Engineer er du ansvarlig for arbejdsmiljøet og sikkerheden på Anholt Havmøllepark sammen med HSE Manageren.

Du er ansvarlig for dine egne opgaver, deriblandt at arbejde proaktivt sammen med teknikkere og supervisorer for at forbedre arbejdsprocesser og procedure på vores site. Desuden rapporterer og behandler du hændelser på vindmølleparken.

Derudover er dine primære arbejdsopgaver at:

  • gennemgå og godkende metodebeskrivelser, risikoanalyser samt arbejdsinstruktioner
  • medvirke til at lave risikovurdering for arbejdet på vores site
  • udvikle og afholde lokale sikkerhedskampagner på vores site
  • afholde HSE-møder og toolbox talks på vores site
  • arbejde offshore med udvikling af sikkerhedsforbedringer.

Din profil
Du har en relevant akademisk eller teknisk baggrund og brænder for at arbejde med sikkerhed og arbejdsmiljø. Desuden kan du trække på nogle års erfaring med sikkerhed og arbejdsmiljø, gerne fra vindmøllebranchen eller en tilsvarende industri. Derudover har du erfaring med at arbejde i et operationelt miljø, hvor deadlines er korte.

Du trives med at have en bred kontaktflade i dagligdagen og er god til at kommunikere med repræsentanter fra mange forskellige faggrupper, eksterne samarbejdspartnere og andre interessenter. Da vi opererer i et internationalt miljø, er det et krav, at du behersker engelsk i skrift og tale.

Desuden har du et stort personligt drive kombineret med en ansvarsbevidst indstilling til dit arbejde. Du er grundig og systematisk og deler gerne din viden med dine kolleger i afdelingen og på tværs af organisationen. Du befinder dig godt i en omskiftelig hverdag og har både gåpåmod og viljen til at yde en ekstra indsats, når der er travlt.

Vi tilbyder
En spændende og alsidig stilling, hvor du har rig mulighed for at udvikle dine kompetencer, når du er med til at sikre et godt arbejdsmiljø for vores kollegaer på nogle af verdens største havmølleparker. I afdelingen har vi en fri omgangstone, og vi forventer, at hver enkelt medarbejder tager ansvar for sine opgaver.

I DONG Energy Wind Power har vi et højt fagligt niveau og mange komplekse og udfordrende arbejdsopgaver. Vi arbejder målrettet og effektivt med nogle af verdens største havmølleprojekter, og vi er fokuseret på at nedbringe prisen på energi fra havvind.

Kontakt os
Du er velkommen til at kontakte Toni Lundager, HSE Manager i HSE Operations, på telefon 9955 7739 eller Steen Carsten Larsen, chef for HSE Operations, på telefon 9955 2451, hvis du vil vide mere om stillingen.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og dine eksamenspapirer i elektronisk form senest den 15. februar 2015.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder