Jobbet "Maskiningeniør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Maskiningeniør til projektering og etablering af offshore-konstruktioner

Er du maskiningeniør med solid teknisk erfaring og gode samarbejdsevner? Og har du lyst til at være involveret i det største havmølleprojekt i Danmark? Du indgår i afdelingen Konstruktioner, som er en vigtig hjørnesten i udbygningen af det danske el-transmissionssystem, så du får en central rolle, når der skal skabes innovative løsninger inden for offshore-konstruktioner til brug i el-transmissionssystemet. Din nye arbejdsplads bliver på vores moderne hovedkontor i Fredericia.

Stort alsidigt ansvar fra projektering til implementering
Din første opgave bliver Kriegers Flak havmøllepark, hvor du deltager i projektet vedrørende de transformerplatforme, som skal huse de tekniske komponenter. Du deltager i alle projektets faser: Fra projektering og udarbejdelse af krav- og designspecifikationer til review af tilbud og forhandling af kontrakter samt løbende opfølgning, herunder test og installation af udstyr.

Sideløbende med at du fungerer som faglig ekspertise vedrørende de mekaniske løsninger, har du også en opgave i at koordinere samarbejdet med de øvrige fagområder i projekterne, herunder tidsplaner og leveringstidspunkter. Samtidig er det dit ansvar at sikre, at dokumentationen lever op til Energinet.dk’s standarder og komme med forslag til forbedringer.

Du kan se frem til et job med alsidige udfordringer, hvor du skal skabe stærke samarbejdsrelationer til såvel leverandører som kolleger fra mange forskellige fagdiscipliner. Du bliver del af en dynamisk afdeling bestående af specialister, som hjælper hinanden på tværs af fagdiscipliner.

Ansvarsbevidst problemløser med resultatorientering og drive
Du er sandsynligvis uddannet maskiningeniør og har minimum 5 års erfaring med lignende opgaver. Det er et krav at du er teknisk velfunderet og har arbejdet med at specificere og designe mekaniske løsninger. Derudover er det en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med offshore-installationer eller tilsvarende. Endeligt er det nødvendigt, at du har gode engelskkundskaber i skrift og tale.

På det personlige plan er du en holdspiller, der trives med at arbejde mod fælles mål. Ligeledes er din evne til at tilpasse dig nye og varierende opgaver kendetegnende for din måde at gå til opgaverne på, samtidig med at du formår at udfordre arbejdsgange og metoder på en konstruktiv måde. Du kommer til at arbejde i et åbent og uformelt miljø, så det er vigtigt, at du har et godt humør og trives med mange mennesker omkring dig.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv, eksamensbevis og andre relevante bilag via linket ”Ansøg”, så vi har den senest 17. februar 2015. Vi forventer at holde samtaler 25. februar 2015. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anders Boisen på tlf. 6124 4432. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder