Jobbet "Porteføljestyrer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Ejendomme i Hillerød Kommune søger en ny udviklingsorienteret porteføljestyrer

Ejendomme i Hillerød Kommune har ansvaret for, professionelt og med høj kvalitet og optimal service over for brugerne, at varetage løbende porteføljestyring. Vi søger derfor en medarbejder til at varetage denne opgave. Du skal være med til at sikre værdi, brugbarhed, udvikling og optimering af kommunens ejendomme, sikre strategisk udvikling af ejendomsporteføljen og yde en god service til afdelingens brugere, såvel de eksterne som de interne.

Ejendomme løser opgaver inden for porteføljestrategi og styring, ejendomsadministration, vedligehold, teknisk support, energistyring, risikostyring, forsikring, bygherrerådgivning og rådhusdrift og du vil få 28 kvalificerede og engagerede kollegaer

Stillingen
Som Porteføljestyrer fungerer du som bindeleddet mellem kommunen og de eksterne og interne bruger af kommunens ejendomme. Du skal sikre at ejendomsporteføljen løbende tilpasses og at behovsoversigten i relation til ejendomsstrategien er ajourført. Du medvirker via en tæt kontakt til at skabe værdifulde relationer til afdelingens brugere og understøtter at den daglige drift forløber effektivt med øje for kvalitet, faglighed, god service samt et godt og udviklende arbejdsmiljø. Du vil samtidig have stor mulighed for, at præge din arbejdsdag og udvikle din rolle og jobfunktion.

Opgaverne vil bl.a. være:

  • Bidrage til løsning af afdelingens ansvar for den samlede ejendomsportefølje
  • Sikre løbende optimering af den samlede ejedomsmasse i samspil med kommunens fagafdelinger
  • Levere resultater til realisering af den politiske vedtagne ejendomsstrategi, herunder økonomistyring
  • Være tovholder på optimering af nuværende og nye erhvervslejekontrakter
  • Bidrage til arbejdet omkring den løbende ejendomsadministration

Din profil
Der kan være mange tilgange til jobbet som porteføljestyrer i Ejendomme, f.eks. arkitekt, ejendomsmægler, projektleder i et boligselskab eller fra en stilling i en FM organisation. Vigtigt er det dog, at du har et bredt kendskab til porteføljestyring, arealoptimering og har lyst til at arbejde i en politisk styrret organisation.

Personlige kompetencer:

  • Er robust og vedholdende - også når du er under pres
  • Initiativrig, udadvendt, omstillingsparat
  • Arbejder metodisk og struktureret også når tingene går rigtigt stærkt
  • Er god til at kommunikere og formidle
  • Er god til at planlægge
  • Er en teamspiller og forstår betydningen af at etablere gode samarbejdsrelationer
  • Har et nytænkende og innovativt blik på opgaveløsningen
  • Har et godt overblik og arbejder resultatorienteret

Kan du se dig selv i ovenstående profil, kan vi tilbyde en attraktiv stilling i Nordsjællands hjerte, hvor du via dit arbejde med porteføljestyring i Ejendomme, får en vigtig rolle i videreudviklingen af Hillerød Kommune.

Løn og ansættelsesforhold
Du bliver ansat på overenskomstmæssige vilkår i henhold til gældende overenskomst.

Arbejdssted
Trollesminde Alle 27, 3400 Hillerød.

Ansættelsesprocedure
Din ansøgning inkl. cv og relevante bilag sender du via ansøg knappen mærket ”Porteføljestyring i Ejendomme”.

Ansøgningsfrist er fredag d. 13. februar. 2015 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 8

For mere information
Ønsker du mere information om stillingen kan du kontakte Afdelingschef Lone Byskov på tlf.: 7232 0300 eller på mail: loby@hillerod.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder