Jobbet "El- og SRO-ingeniør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

El- og SRO-ingeniør til vedligeholdelse og driftsoptimering af kraftværker

Så har vi brug for dig som el- og SRO-ingeniør i vores Analyse- og prioriteringsafdeling, som er ansvarlig for at sikre den tekniske og økonomiske optimering af driften og vedligeholdelsen af produktionsanlæggene. Vi har et ambitiøst mål om at reducere udledningen af CO2 ved at anvende miljøvenlige biobrændsler. Vores anlæg bliver løbende ombygget og forbedret, så vi kan producere el og varme effektivt og miljørigtigt.

Afdelingen er en del af Thermal Power, som har 900 medarbejdere og er et af fire forretningsområder i DONG Energy. Vi ejer knap halvdelen af den termiske produktionskapacitet i Danmark og er helt på forkant med udviklingen, når det gælder effektiv anvendelse af biomasse og reduktion af miljøbelastningen ved hjælp af innovative bioraffineringsteknologier.

Dit arbejdssted er på Skærbækværket, der ligger mellem Fredericia og Kolding. Dine kolleger i afdelingen har arbejdssted i enten i Aarhus, Esbjerg, Herning eller Skærbæk, og du må forvente en vis rejseaktivitet, når du løser dine opgaver.

Ansvar og arbejdsopgaver
Du varetager funktionen som el-driftsleder på Skærbækværket, og du er også ansvarlig for værkets SKS-D-system. Sammen med dine tre kolleger på lokaliteten yder du support til værkerne, hvor du er med til at optimere og analysere specifikke tekniske og procesmæssige problemer i forbindelse med drift og vedligeholdelse.

Derudover er dine primære opgaver omkring el-anlæg og SRO-anlæg at:

  • løse akutte opgaver i forbindelse med vedligeholdelse af og driftssupport til værkerne
  • udarbejde risikoanalyser og sikre lovmedholdighed i forhold til vedligeholdelse og drift af værkerne
  • udarbejde tekniske og økonomiske analyser som basis for valg af opgaveløsning og fremtidig vedligeholdelsesstrategi
  • være projektleder for mindre vedligeholdelses- og investeringsprojekter, herunder budgetlægning, indkøb, EU-udbud og økonomiopfølgning.  

Din profil
Du har en uddannelse som el-ingeniør, gerne suppleret med erfaring inden for drift og vedligeholdelse af procesanlæg. Du skal kunne blive godkendt som el-driftsleder i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 5. Du har arbejdet med SRO-systemer og har kendskab til systemers opbygning og virkemåde.

Vi lægger vægt på, at du har gode kommunikationsevner og har let ved at skabe gode relationer og netværk på tværs af en stor organisation. Du behersker engelsk i skrift og tale. Da en del af vores dokumentation er på tysk, er det også vigtigt, at du er god til at læse og forstå tysk.

Du trives i et dynamisk arbejdsmiljø med vekslende aktiviteter og opgaver. Du har en proaktiv og analytisk tilgang til dine opgaver. Du er opsøgende og kan arbejde både selvstændigt og i team efter behov. Desuden er du god til at sætte dig ind i nye, komplekse problemstillinger, og du forstår at videreformidle din viden til dine kolleger på en effektiv og klar måde.

Vi tilbyder
Et udfordrende job i en værdibaseret organisation. Vi agerer i en energipolitisk verden, som konstant forandrer sig. Det kræver dynamiske medarbejdere, og vi håber, at du vil være med på holdet af engagerede medarbejdere, som trives i en ofte omskiftelig hverdag og har en fleksibel indstilling til arbejdstiden.

Du har i høj grad mulighed for at have indflydelse på dine egne arbejdsopgaver i et uformelt miljø. Desuden har du mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer yderligere på tværs af en stor organisation. Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår, gode muligheder for uddannelse og en aktiv personalepolitik, som understøtter din karriere gennem de forskellige faser af dit arbejdsliv.

I DONG Energy Thermal Power har vi et højt fagligt niveau og mange komplekse og udfordrende arbejdsopgaver. Vi arbejder målrettet med vores termiske projekter, blandt andet har vi øget andelen af biomasse markant i vores el- og varmeproduktion, og vi arbejder løbende med at optimere og effektivisere vores kraftværker.

Kontakt os
Du er velkommen til at kontakte Jacob Leerhøy, leder af Analyse & Prioritering, på telefon 9955 6553, hvis du vil vide mere om stillingen.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og dine eksamenspapirer udelukkende i elektronisk form, via "Ansøg" linket, senest den 20. februar 2015.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder