Jobbet "Vedligeholdelsesingeniør e.lign." er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vedligeholdelsesingeniør e.lign. med erfaring inden for fjernvarme

Arbejdsopgaverne omfatter

  • Planlægning og opfølgning på forebyggende og afhjælpende vedligeholdsopgaver udført af eksterne samarbejdspartnere.
  • Planlægning og opfølgning på nyanlæg i samarbejde med konsulent og andre internt i organisationen.
  • Varierende opgaver inden for CTR’s område.

Du skal bl.a.

  • Indgå i et vedligeholdsteam på fem personer, som sammen med driftsorganisationen har ansvaret for funktionen af det omfattende tekniske system.
  • Som udgangspunkt være specifik ansvarlig for vedligehold af CTR’s ledninger og bygningskonstruktioner.
  • Bistå med udvikling af et endnu bedre samarbejde med CTR’s mange eksterne samarbejdspartnere.

Arbejdet tilrettelægges som et samarbejde med andre af CTR’s medarbejdere enkeltvis eller i teams og i dialog med CTR’s ledelse. Der indgår i høj grad samarbejde med eksterne konsulenter og leverandører/servicefirmaer. 

Arbejdsopgaverne vil blive tilrettelagt under hensyn til dine særlige kompetencer. 

Profil

  • Du er målrettet og struktureret i din arbejdsform.
  • Du er udadvendt og god til kontakt og formidling både mundtlig og skriftlig.
  • Du kan lide at arbejde i team og med udviklingsopgaver.
  • Du er fleksibel og har stor arbejdskapacitet.

Baggrund

  • Du er ingeniør e.lign. med minimum fire års erfaring med projektering, anlæg eller drift af fjernvarmeinstallationer.
  • Du har arbejdet med systematisk optimering af arbejdsprocesser f.eks. inden for vedligeholdelsesstyring.
  • Du har interesse for den tekniske/økonomiske vinkel af en sektors udvikling.
  • Du er habil bruger af administrative IT systemer og skal have stiftet bekendtskab med regnskabs- og vedligeholdelsessystemer.

Vi tilbyder en spændende, selvstændig stilling med stor indflydelse på udvikling og tilrettelæggelse af eget arbejde og samarbejde på alle niveauer i virksomheden. Du bliver en del af en virksomhed, der lægger vægt på et godt arbejdsklima og gode udviklingsmuligheder. Løn efter gældende overenskomst med KL.

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte anlægschef Jan Hindsbo på telefon 3818 5745. 
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside www.ctr.dk eller kontakte Charlotte Kruse, ck@ctr.dk for materiale. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV via "Ansøg" linket, på e-mail til Charlotte Kruse  senest den 15. februar 2015.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder