Stærkstrømmer
BWSC er en førende virksomhed inden for design og opførelse af nøglefærdige diesel- og biomassekraftværker samt efterfølgende drift i hele verden.
Stærkstrømmer - til internationalt projektarbejde
BWSC er en førende virksomhed inden for design og opførelse af nøglefærdige diesel- og biomassekraftværker samt efterfølgende drift i hele verden. Vi opfører for tiden kraftværksprojekter i blandt andet UK, Cayman Islands og Libanon og driver kraftværker i blandt andet Kenya, Sri Lanka, Panama, Bahamas og Bermuda.
El- og Control afdeling har 33 faste medarbejdere og beskæftiger sig med projektering og indkøb af udstyr til kraftværksanlæg.
Jobbet
Jobbet som stærkstrømmer spænder bredt, og du vil typisk skulle beskæftige dig med et eller flere af følgende områder:
- Projektering af lavspændings tavleanlæg og DC/UPS-systemer
- Udarbejdelse af designforslag, koncepter og single line diagrammer ved hjælp af ”state of the art” computer software
- Udarbejdelse af el-studier/dimensionering og styringsprincipper, herunder vurdering af frekvensomformeranlæg i forhold til harmoniske forstyrrelser, intelligente motorstartere, LV-bryderindstillinger, el tavlebygning efter IEC 61 439 samt IEC 60 204 etc.
- Kontakt til underleverandører, kunder og konsulenter
- Udarbejdelse af projektdokumentation samt betjeningsvejledning
- Udførelse af kvalitetskontrol ved fabrikstests
- Assistance ved idriftsættelse, test og indkøring af anlæggene
I forbindelse med idriftsættelse af værkerne samt ved møder hos leverandører og kunde må nogen rejseaktivitet påregnes (ikke udstationering).
Kvalifikationer
- Du har en uddannelse og erfaring som stærkstrømsingeniør, maskinmester, stærkstrømstekniker eller El-installatør
- Som stærkstrømmer har du interesse, kendskab eller erfaring på flere af ovenstående områder, gerne suppleret med erfaring fra industrien/produktionsvirksomheder, distributionsselskaber, entreprenørbranchen eller lignende
- Du bør være resultatorienteret og i besiddelse af gode samarbejdsevner, kreativitet og godt humør
- Du har interesse og flair for at arbejde med og videreudvikle moderne projekteringsværktøjer
- Du behersker engelsk i skrift og tale, ligesom kendskab til andre sprog er en fordel
Vi er en stærkt projektorienteret entreprenørvirksomhed og udfører vore projekter i en matrixorganisation, som stiller store krav til tværfagligt samarbejde. Arbejdet foregår i et internationalt, dynamisk, og fagligt stærkt miljø. Du skal kunne lide en hverdag med tempo og udfordringer.
Vi tilbyder
En spændende og dynamisk arbejdsplads med gode kolleger, en yderst velfungerende el-gruppe med 33 fastansatte og en uformel omgangstone på alle niveauer, samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Lønnen vil være efter kvalifikationer, og der vil til jobbet være tilknyttet bonus, pensionsordning og fordelagtige forsikringer.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingschef Henrik Strøberg pr. mail hjs@bwsc.dk, ligesom du er velkommen til at se nærmere på vores hjemmeside www.bwsc.dk.
Du bedes sende din ansøgning til Burmeister & Wain Scandinavian Contractor A/S pr. mail via "Ansøg" linket, så vi har den snarest muligt.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder