Jobbet "Projektleder til procesindustrien" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Projektleder til procesindustrien (Sjælland)

Vores kunde er anerkendt, som en af de førende virksomheder inden for proces og automatik i Danmark, og har oplevet vækst de seneste 10 år. Med en international og økonomisk velfunderet organisation i ryggen, er langsigtede investeringer i udvikling af både medarbejdere og forretningsområder, en naturlig del af virksomhedens langsigtede
strategi.

Virksomheden er kendetegnet ved pionerånd, og du vil være med til at påvirke og forme afdelingens udvikling. Der er høj grad af smidighed i organisationen, så beslutninger kan træffes og eksekveres inden for rimelig tidshorisont.

Du kan se frem til at arbejde med projektledelse af multi-disciplin projekter inden for procesindustrien, herunder den farmaceutiske industri, fødevarer, energi og bryggerier.

Om jobbet:
I jobbet tager du det kommercielle ansvar for projekterne, og er den ansvarlig styrende igennem hele processen. Dette fordrer en forretningsorienteret tilgang og godt købmandsskab i forhold til teknisk og økonomisk indgåelse af aftaler. Du vil få løbende sparring med virksomhedens øvrige projektledere og med virksomhedens ledelse generelt set.

De fleste projekter er i størrelsesordenen 5 mio. DKR, men kan variere op til 50 mio. DKR. Du vil i hvert projekt typisk have det selvstændige ansvar for 3-4 projektmedarbejdere, herunder tegnere, proces og automationsingeniører. Hertil kommer styring af underleverandører.

Du trives derfor godt med at være ansvarlig for flere projekter samtidig, og du har det naturligt med at være den styrende igennem hele projektet, både internt og eksternt.

Grundet virksomhedens størrelse er der mulighed for at trække på kollegaer fra andre afdelinger ved perioder med særlig spidsbelastning.

Personlige egenskaber
Idet du vil få en så synlig og ansvarsfuld rolle i projektet, er det væsentligt, at du har et naturligt fokus på godt købmandskab, søger indflydelse og medbestemmelse, samt står inde for det, som du laver.

Herudover er det naturligt, at du er selvkørende, og arbejder struktureret. Dine kollegaer oplever dig som handlekraftig og social kompetent, og dine interne eller eksterne kunder ville beskrive dig som fleksibel og serviceminded. Din arbejdsgiver oplever dig som en person, der har lyst til løbende at udvikle sig, og bidrage med løsninger i et kreativt miljø.

Faglige kvalifikationer

  • Du har minimum 3-5 års erfaring med kommerciel og teknisk projektledelse, gerne fra turn key leverancer.
  • Du har minimum 3-5 års erfaring fra farmaceutisk industri.
  • Du er uddannet tekniker, maskin- eller kemiingeniør.
  • Du har bred procesindsigt og kendskab til flydende medier til API produktion.
  • Du har stærk viden om validering på discipliner inden for områderne byg, kemi, kvalitet og mekanik.
  • Du har indblik i projektmedarbejdernes arbejdsområde, uden nødvendigvis selv at være praktisk udførende.
  • Du har erfaring med GMP og GEP kombineret med bred kvalitetsforståelse.
  • Du kan begå dig ubesværet på både dansk og engelsk i skrift og i tale.

Generelt om virksomheden
Du vil blive del af en virksomhed, der er kendetegnet ved en flad organisationsstruktur på trods af, at man tilhører en stor international koncern. Blandt medarbejderne er der gensidig respekt, god kemi og arbejdsglæde.

Samtidig er det en virksomhed, der kombinerer konsulent og projektydelser med henblik på at levere hele procesløsninger til kunderne. Virksomheden er en dygtig rådgiver for kunder, der har behov optimering, udvidelse eller
ændring af deres eksisterende processer, eller etablering af nye produktionsanlæg.

Du vil opleve en virksomhed, der evner at fastholde en kunde igennem flere år, og være en troværdig og kompetent rådgiver. Baggrunden for dette væsentlige succeskriterium er, at virksomheden kan drage fordel af en bredde og dybde af ressourcer til at imødekomme kundens behov. - Samtidig med et konstant fokus på levering af den rette kvalitet til
rette tid og sted.

Søg jobbet
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og C.V. via "Ansøg" , att. Marianne T. Qvist Lund. Du er velkommen til at ringe direkte på mobil 2980 3534, såfremt du har spørgsmål til jobbet.

Vi afholder løbende samtaler. Jobstart er efter gensidig aftale.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder