Jobbet "Systemadministrator til IT & automationsteam til produktion af Insulin" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Brænder du for produktionssystemer? Fx indenfor MES og Scada? Er du god til systematisk problemløsning? Så er du måske vores nye systemadministrator, som synes at det er sjovt og udfordrerne, at arbejde med tekniske løsninger/problemstillinger i en GMP reguleret produktion og som vil være en del af vores kompetente IT og Automationsteam.

Om afdelingen
Teamet supporterer 4 af Novo Nordisk finrensningsfabrikker. Fabrikkerne er placeret i Kalundborg og samlet udgør de 4 finrensningsfabrikker ca. 450 personer. Du vil blive en del af et team på 16, hvoraf der er 4 systemadministratorer at sparre med i dagligdagen.
Som ny systemadministrator vil du skulle deltage i alle relevante systemadministrator opgaver, så du kan tilegne dig den viden og kompetencer som er nødvendige og i takt med at træning og sidemandsoplæring gennemføres vil du overtage det daglige ansvar som systemadministrator.
Fabrikkerne er helt eller delvist automatiserede med PCS styresystemer til styring og opsamling af produktionsdata.

Jobbet
Du fungerer som sparringspartner for ledelsen og supporterer systemoptimeringer, herunder at sikre kvalitet, compliance, drift, vedligehold og ændringer på afdelingernes automatik systemer. Du vil til stadighed fastholde det rigtige GMP niveau ift. gældende instruktioner og procedurer for IT teamet, samt sikre at nye krav bliver implementeret. Dette indebærer projektdeltagelse og projektledelse af fx optimeringsprojekter inden for IT og automatik. Konkrete opgaver er: Validering, konfigurationsstyring, vedligeholdelse af konfigurationstegninger og instruktioner, adgangsrettigheder, tage ejerskab for krav- og designspecifikationer, leverandør opfølgning, deltage i audits, udfordre og implementere IT-sikkerhedssystemer, coaching af teknikerne, teknisk rådgivning, koordinering af projekter og ændringer.

For at få succes i stillingen, er det vigtigt at du kan lytte til kunden/fabrikkerne, mens du samtidig kan udfordre og sætte retningen inden for dit fagområde. Det er vigtigt, at du kan skabe gode relationer og kommunikere på flere planer.

Kvalifikationer
Du skal have en relevant IT/automations baggrund, gerne en akademisk uddannelse i form af ingeniør eller erfaring svarende hertil. Det vil være en fordel hvis du har kendskab til GMP, produktionssystemer, proceskontrolsystemer og MES systemer.

Derudover kan du arbejde selvstændigt, kan koordinere projekter og er ambitiøs med det du gør. Som person har du højt engagement, sans for detaljen og gode skriftlige egenskaber i både dansk og engelsk. Du evner at sikre god planlægning og eksekvere på opgaven.

Novo Nordisk i Kalundborg er verdens største insulin produktions-site – stort nok til at have en 5,5 km løbesti rundt om sitet og til at producere halvdelen af den insulin der anvendes på verdensplan. Det er arbejdsplads for mere end 2.800 dedikerede Novo Nordisk medarbejdere, der sætter ambitiøse mål og stræber efter at gøre en forskel for vores mere end 24 millioner patienter gennem stabile leverancer af produkter i høj kvalitet. Sitet er i vækst og rivende udvikling med masser af udfordringer. Dem løser vi ved at være på forkant med udvikling indenfor teknologi, systemer, metoder og processer, og ved at samle teams af talentfulde medarbejdere.

Læs mere om mulighederne hos Novo Nordisk Kalundborg på novonordisk.com/kalundborg-careers

I Novo Nordisk er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre mange menneskers liv. Til gengæld tilbyder vi dig muligheden for at arbejde sammen med usædvanligt talentfulde kolleger, og vi tilbyder dig en lang række muligheder for professionel og personlig udvikling. 

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, kontakt Martin Niemann på +45 3075 1486 eller Jonas Toftemark på +45 3075 0913. 

Ansøgningsfrist
4. januar 2015

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder