Jobbet "Projektleder" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Metroselskabet søger med tiltrædelse hurtigst muligt en Projektleder til Transportsystem enheden (TSM). TSM leverer kompetence og ressource til den jernbanetekniske del af selskabets infrastrukturprojekter som f.eks. Cityringen, Nordhavns- og Sydhavnsafgreningerne og Ring 3 letbaneprojektet.

Arbejdsområder
Som projektleder i TSM indgår du i et team af dygtige ledere og teknikere, som varetager store som små opgaver inden for transportsystemet i vore projekter, herunder: 

  • Sporanlæg
  • Forsyning og kørestrøm
  • Togkontrolsystem
  • Styrings- og overvågningssystemer
  • Passagerinformationssystemer
  • Tog
  • Værksteds- og administrationsfaciliteter

Opgaverne vil omfatte styring af rådgiverkontrakter, kravspecifikation og udarbejdelse af udbudsmateriale, tilbudsevaluering og forhandling samt formidling og afklaring af det enkelte projekt.

Din profil
Du er en handlekraftig og du formår at bevare overblikket, prioritere og levere - også i pressede situationer. Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner, personlig integritet og et godt og smittende humør.

Faglige egenskaber    

  • Ingeniør med speciale inden for stærk- eller svagstrøm, IT eller lignende
  • 5-10 års projekterings- og projektledererfaring inden for jernbanesektoren, formentlig fra trafikselskab, rådgivervirksomhed eller leverandør
  • God kommerciel forståelse
  • Superbruger på MS Excel og Word - desuden erfaring med projektstyringssystemer
  • Evne til at kommunikere mundtligt og skriftlig på engelsk på forhandlingsniveau

Vi tilbyder
Metroselskabet tilbyder et udfordrende og selvstændigt job i en dynamisk organisation i udvikling. Vi tilbyder attraktive løn- og ansættelsesvilkår, et godt arbejdsklima og gode kolleger

For yderligere oplysninger om jobbet kontakt Project Director Klavs Hestbek Lund på telefon 3311 1700.

Send venligst din ansøgning via "Ansøg" linket. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder