Jobbet "Software Udvikler" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

TDC er i fuld gang med kigge langt ind i fremtiden i arbejdet med at udvikle de suverænt smarteste, mest innovative og kundevenlige softwareløsninger til telefoni. Nu mangler vi bare dig til at blive en del af vores knivskarpe udviklerteam under brandet BluePosition. Du får 4 kanon dygtige kolleger, der med sikkerhed vil udfordre og udvikle dig i et ægte software pionermiljø, hvor vi tænker og handler hurtigt. 

Innovativ udvikling i super software-miljø
Helt grundlæggende er din og teamets opgave at udvikle fremtidens telefoniløsninger til det danske erhvervsliv. Det gør du ved at kombinere det bedste og nyeste fra cloud-teknologierne med de bedste og nyeste Microsoft teknologier. I overblik bliver dine opgaver at:

  • Videreudvikle eksisterende og skabe nye topklasse telefoniprodukter
  • I begrænset omfang bruge din ekspertise i driften og til 2nd- og 3rd-line support 

I 2015 har vi allerede 5 nye leverancer, så du kan glæde dig til masser af spændende udfordringer. 

Erfaring med cloud og web apps
Dit faglige fundament er en IT-uddannelse og i dine hidtidige job har du fået konkret erfaring med cloud og udvikling af applikationer til web. Har du viden og telefoni, er det selvfølgelig en fordel, men det er ikke afgørende. Vi kigger først og fremmest efter din lyst til at udvikle de fedeste og mest innovative løsninger - en ægte ildsjæl til et team med andre ildsjæle. Du skal have erfaring med flere af vores kerneteknologier:

  • C#, .NET, ASP.NET
  • MS SQL Server
  • TFS, Visual Studio
  • Microsoft Azure
  • Cloud Computing
  • WEB-services
  • HTML5

Selvstændigt brand placeret på DTU i Lyngby
BluePosition er et agilt softwareudviklingshus, der sikrer, at TDC Erhvervs kunder får en nem hverdag med telefoniløsninger i clouden. Kerneproduktet er vores super omstillingsbord, som udover kaldsstyring viser tilstedeværelses- og kalenderinformation i et let og overskueligt brugerinterface. 

Derudover udvikler vi tilstedeværelses- og kalenderintegrationer til TDCs App(s). Hovedfokus er udvikling og integration til TDCs Scale/One-universet og til Microsoft Lync. Vi er ejet af TDC Group, men fungerer som et selvstændigt selskab placeret på DTU i Lyngby. 

Ansøgning og kontakt
Ansøgningsfrist er 6. januar 2015. Du søger stillingen ved at klikke "Ansøg". Har du spørgsmål kan du kontakte udviklingschef i BluePosition Thomas Verner på 3070 4040 eller direktør Nicolai Karger på 5194 6868. Du kan forvente at høre fra os indenfor 3 uger fra ansøgningsfristens udløb.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder IT