Jobbet "Procesleder til nybyggeri" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Som procesleder vil du få ansvaret for udarbejdelse og opfølgning på proces- og tidsplaner for vores større projekter indenfor nybyggeri, og bliver sammen med projektlederen ansvarlig for, at tidsplanen holder. 

Du vil blive en del af divisionen Byggeri Vest, som beskæftiger sig med byggeprojekter, herunder både bolig- og erhvervsbyggerier, institutions- og skolebyggerier samt renovering. Geografisk dækker divisionen projekter i Jylland og på Fyn, og har kontorer i Kolding, Århus og Aalborg. 

Du bliver tilknyttet afdelingen i Kolding, men vil have din daglige gang på byggepladsen. 

Opgaver & ansvarsområder 
Dine primære arbejdsopgaver bliver, at:

  • udarbejde en procesplan i tæt samarbejde med de involverede parter, herunder egenproduktion, underentreprenører og evt. leverandører for at sikre, at den bliver realistisk
  • være ansvarlig for at afholde møder, hvor sammenhængen mellem de enkelte aktiviteter fastlægges, og der sættes fokus på forudsætningerne for aktiviteternes gennemførelse
  • være ansvarlig for at følge op på stadet af byggeriet og være bidragende til, at processen kører som planlagt

Om dig 
Du er uddannet arkitekt, bygningskonstruktør, ingeniør eller tilsvarende, gerne suppleret med en håndværkeruddannelse, og du har erfaring med ovenstående opgaver og ansvarsområder. Du har arbejdet som projektleder på større byggeprojekter, så du har en solid erfaring med styring i hoved- eller totalentrepriser. 

Du har gode It-kundskaber og har kendskab til BIM/VDC. Du formår hurtigt at sætte dig ind i nye systemer. Du har erfaring med at arbejde med cyklogram-/arealbaseret planlægning og er vant til at arbejde i programmet VICO samt MS projekt og gerne Autodesk, Solibri mv. 

Derudover lægger vi vægt på, at du som person:

  • er initiativrig og engageret
  • arbejder systematisk og er god til at kommunikere
  • har et godt humør og evner at indgå i et tæt teamsamarbejde med dine kollegaer
  • brænder for procesledelse og trives med at have din daglige gang på byggepladsen
  • har godt overblik, og er imødekommende i omgangen med underentreprenører og samarbejdspartnere.
  • lever op til vores værdier: Respekt, samarbejde og professionalisme

Ansøgning 
Vil du vide mere, så kontakt seniorprojektchef Kim Peters telefon +45 2323 4796. Du bedes sende din ansøgning via "Ansøg". 

Tiltrædelse hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.