Jobbet "Nyuddannede ingeniører til bro- og tunnelvedligehold" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi har travlt med mange udfordrende og varierede opgaver inden for ”Infrastructure Asset Management”. Vi søger derfor 1-2 nyuddannede civilingeniører til drift og vedligeholdelse af primært broer og tunneler, men også andre marine konstruktioner som havne.

Dine ansvarsområder som nyuddannet ingeniør
Du vil indgå i et stærkt team af erfarne og nyuddannede ingeniører, der i tæt dialog med kunder, samarbejdspartnere, andre Rambøll afdelinger og myndigheder gennemfører udfordrende og spændende opgaver inden for eftersyn og tilstandsvurderinger samt reparations- og forstærkningsprojekter.  Vi anvender i stor udstrækning ikke-destruktive prøvningsmetoder (NDT) samt vores eget materialelaboratorium til løsning af opgaverne.

Du får mulighed for at udvikle et stort netværk internt i Rambøll via vores brede samarbejde med bro-, havne- og tunnelkolleger både nationalt og internationalt.

Opgaverne kan endvidere omfatte større tværfaglige infrastrukturprojekter på tværs af afdelinger og fagområder.

Endvidere kan opgaverne omfatte brug og implementering af vores eget web-baserede D&V system SMART.

Dig og dine kompetencer
Vi forestiller os, at du er nyuddannet civilingeniør med en stærk baggrund inden for primært beton- og stålkonstruktioner samt eventuelt materialeteknologi, og at du har ambitioner om at udvikle dig inden for faget.

Om at arbejde hos Rambøll
Når du arbejder hos Rambøll, bliver du en del af en vidensorganisation med mennesket i fokus. Vi fokuserer på videndeling og samarbejde på tværs af kompetencer og geografi, og vi sigter efter mangfoldighed blandt vores medarbejdere. Det giver os mulighed for at løse en bred vifte af projekter, og vi tror på, at tværfagligt samarbejde fører til kreative og langtidsholdbare løsninger. Derfor er mulighederne hos Rambøll også mange og forskelligartede – vi investerer i udvikling af vores medarbejdere og tilbyder hver medarbejder en individuelt tilpasset karrierevej.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, kontakt da afdelingsleder Morten de la Motte på telefon +45 5161 6241.

Ønsker du at søge stillingen, så send din ansøgning samt CV via linket "Ansøg". Send din ansøgning inden 1. februar 2015.

Deadline 1. februar
Arbejdssted Ørestad

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder