Jobbet "Tre visionære uddannelsesledere" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Tre visionære uddannelsesledere til ingeniøruddannelserne i VIA - og vores andre tekniske uddannelser

Vi søger tre uddannelsesledere til VIAs tekniske uddannelser på ingeniør-, professionsbachelor- og erhvervsakademiniveau

VIA Erhverv samler den 1. januar 2015 alle videregående uddannelser inden for teknologi, business og design på VIA University College under en fælles ledelse. Med udgangspunkt i professionshøjskolernes fokus på praksis skal VIA Erhverv fortsætte og forstærke opbygningen af et mangesidet uddannelsesmiljø med vægt på forskning, udvikling og innovation, primært orienteret mod det private erhvervsliv, nationalt og internationalt.

Sammen med de øvrige tekniske uddannelser bliver VIAs ingeniøruddannelser samlet i én klynge i VIA Erhverv under navnet VIA Engineering. Dermed bliver der skabt et stærkt og samlet teknisk område med fokus på udvikling af såvel uddannelser som forskning og udvikling i tæt samarbejde med erhvervslivet og andre eksterne partnere, inden- og udenfor landets grænser. 

VIA Engineerings 12 uddannelser er fordelt på tre områder, og hvert område skal ledes af en uddannelsesleder. Uddannelsesledernes primære opgave bliver at stå i spidsen for den daglige drift af det pågældende område, mens udvikling og implementering af områdets strategier vil ske i tæt samarbejde med forsknings- og uddannelseschefen, der står i spidsen for hele VIA Engineering.

Endvidere indgår uddannelseslederne i ledelsen for VIA Engineering og vil, med udgangspunkt i eget område, deltage i udviklingen af den samlede klynge.

Stil dig i spidsen for uddannelserne til bygningsingeniør og forsyningsingeniør

Ledelse af fire ingeniøruddannelser og to uddannelser inden for teknologi, business og produktion

Skab synergi mellem uddannelsen af ICT-ingeniører og udviklingen af velfærdsteknologi

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder