Jobbet "Projektmedarbejder til implementering af projektstyringsværktøj" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at implementere projektstyring?

Region Midtjylland, Indkøb & Medicoteknik i Aarhus søger projektmedarbejder til implementering af projektstyringsværktøj med tiltrædelse snarest muligt eller den 1. marts 2015. Der er tale om en tidsbegrænset projektansættelse i et år. 

De større hospitalsbyggerier i Region Midtjylland er i fuld gang, og de første flytninger står for døren. Indkøb & Medicoteknik har et tæt samarbejde med hospitalerne, og vores dagligdag bliver derfor påvirket af forandringerne. Det går stærkt, og opgaverne er mange. 

Indkøb & Medicoteknik har besluttet at implementere et projektstyringsværktøj, og de første medarbejdere er i fuld gang med at bruge det. Det, vi står over for nu, er at få bredt værktøjet ud i hele afdelingen, så vi kommer godt i gang. Derfor har vi brug for en ny engageret og ihærdig kollega til at varetage opgaverne i den forbindelse. 

Dine arbejdsopgaver:
Du vil få det overordnede ansvar for styring af implementeringsprojektet, herunder:

  • Ansvar for implementering af og undervisning i afdelingens projektstyringsværktøj
  • Varetagelse af funktionen som superbruger i projektstyringsværktøjet
  • Daglig drift og support i forhold til projektstyringsværktøjet
  • Generel opsætning af systemet herunder brugeroprettelse, projektoprettelse samt oprettelse og vedligehold af den organisatoriske struktur i systemet
  • Udarbejdelse af undervisningsmateriale samt dokumentation af systemet

Kvalifikationer:
Vi vægter særligt højt, at du har relevant erfaring med projektledelse fra en projektorienteret organisation og gerne projektledelse i forbindelse med implementering af it-værktøjer. Det er en forudsætning, at du har kendskab til program-/porteføljestruktur samt projektmodeller. Det er derimod ikke så afgørende, hvilken uddannelsesmæssig baggrund du har, men det kunne være en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Du skal have et godt overblik og lysten til at klø på.

Det er nødvendigt med gode kommunikative evner, da en væsentlig del af ansættelsen omhandler undervisning og formidling. Det vil desuden være en fordel med en god forståelse for it, da projektstyringsdelen omhandler implementering af et webbaseret projektstyringsværktøj (CANEA Projects). Vi forventer ikke, at du har erfaring med dette værktøj, og du vil ved ansættelsens start få en intensiv oplæring i systemet. 

Vi kan tilbyde dig:

  • interessante og udfordrende arbejdsopgaver i en projektorienteret organisation
  • mulighed for faglig og personlig udvikling
  • gode ansættelsesforhold i en værdibaseret atmosfære
  • mulighed for at præge dagligdagen og for at bidrage til afdelingens udvikling
  • en arbejdsplads, der lægger vægt på humor, trivsel og en åben omgangstone
  • flekstidsordning

Løn- og ansættelsesvilkår:
Hovedtjenestestedet er Indkøb & Medicoteknik, Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N. 

Ansættelse sker med reference til projektchefen. 

Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende regler om Ny Løn.

Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til projektchef Lars Hansen på tlf. 7841 4500 eller via e-mail lars.hansen@stab.rm.dk.

Der afholdes jobsamtaler fredag den 23. januar 2015.

Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfristen er søndag den 11. januar 2015.

Ansøgninger modtages kun via vores elektroniske rekrutteringssystem. Vælg det anførte link for at søge stillingen.

Indkøb & Medicoteknik har ansvar for indgåelse af indkøbsaftaler og rådgivning i forbindelse med udbud og kontraktindgåelse samt rådgivning om og gennemførelse af effektive logistikløsninger. Indkøb & Medicoteknik har ligeledes ansvar for medicoteknisk bygherrerådgivning samt planlægning, koordinering og anskaffelse af medicoteknisk udstyr. Derudover varetager afdelingen fagtekniske opgaver som service, modtagekontrol og registrering af medicoteknisk udstyr samt udfører forsknings- og udviklingsopgaver inden for hele ansvarsområdet.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder