Jobbet "Ingeniør til Vejområdet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du lyst til at arbejde med trafiksikkerhed?

Så søg til Vej og Trafik i Silkeborg Kommune og gør en forskel.

Vi mangler en engageret kollega, der brænder for at arbejde med trafiksikkerhed, cykeltrafik og mindre anlæg.

Du bliver en del af et team på fem kollegaer, som arbejder i selvstyrende team.Det betyder, at du sammen med teamet får stor indflydelse på og ansvar for løsning af opgaverne. Og der er rig mulighed for sparring på de mange faglige og opgavemæssige udfordringer, der dukker op. Kan du lide denne arbejdsform, er vi lige stedet.

Stillingen som trafikingeniør til team Trafik

I 2013 blev en ny Trafiksikkerhedsplan vedtaget for Silkeborg Kommune, her blev 47 problemlokaliteter udpeget. Disse problemlokaliteter skal inden for en 3 års periode udbedres. En del af trafiksikkerhedsplanen er desuden en ny hastighedsprioritering baseret på 85% fraktilen.

Frem til midten af 2015 er Silkeborg desuden Trafiksikkerhedsby, hvilket indebærer mange innovative og nye løsninger til forbedring af trafiksikkerheden indenfor Silkeborg by. Som eksempel på løsninger kan nævnes kampagner, kryds- og strækningsombygninger og forsøg i signalanlæg.

I 2015 forventes det desuden, at både cykelhandlingsplanen og trafiksikkerhedsplanen skal revideres.

Opgaverne i stillingen er primært:

  • Samarbejde og projektledelse af delprojekter under Silkeborg som Trafiksikkerhedsby, fx rydsombygninger, forsøg i signalanlæg, målrettede kampagner
  • Udmøntning af trafiksikkerhedsplan, herunder udbedring af problemlokaliteter og realisering af tiltag til  reduktion af røde og sorte hastighedsstrækninger i by og åbent land
  • Adfærdsundersøgelser og uheldsbearbejdning
  • Planlægning, projektering, koordinering og realisering af 2 minus 1 veje
  • Planlægning, projektering, koordinering, udbud, tilsyn og udførelse af mindre vejanlæg
  • Projektering, drift og nyanlæg af signalanlæg
  • Trafiksikkerhedsarbejde (vurdering af skoleveje, kampagner, trafiktællinger, uheldsanalyse mm)
  • Dialog med lokalråd, borgermøder og håndtering af borgerhenvendelser
  • Sagsfremstilling til den politiske behandling

Vi lægger vægt på, at du:

  • har erfaring med og lyst til at arbejde med de angivne trafikfaglige opgaver
  • er god til at samarbejde og indgå aktivt i selvstyrende team
  • er selvstændig og udadvendt med et godt overblik over fagområdet
  • kan håndtere den økonomiske del ved udbud af vejanlæg og projekter
  • er god til at kommunikere med både borgere og virksomheder
  • er fagligt dygtig og evner at håndtere mange opgaver samtidigt
  • er initiativrig, engageret, ansvarsbevidst og resultatorienteret
  • er ingeniør, vejtekniker eller har anden relevant uddannelse

Vi tilbyder:

et varieret job, hvor du kan påvirke udviklingen og har gode muligheder for faglig og personlig udvikling

et godt og uformelt arbejdsklima med dine kolleger i sektionen (ca. 25) og afdelingen (ca. 110)

arbejde i en aktiv kommune beliggende naturskønt midt i Jylland med ca. 90.000 indbyggere

fast stilling med 37 timers fleksibel arbejdsuge

løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse

Vil du vide mere, så kontakt Trafik:

ingeniør Jane Næsborg på 8970 1534 / jng@silkeborg.dk eller ingeniør Gitte Merstrand på 6114 4034 / gme@silkeborg.dk, eller Vej- og Trafikchef Flemming F. Christensen på 2051 7549 / ffc@silkeborg.dk

Se mere om vej og trafikområdet i blandt andet Kommuneplanen og Trafiksikkerhedsplanen.

Ansøgningsfrist onsdag 14. januar 2015. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag 20. januar.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online via vores hjemmeside ved, at trykke på "Ansøg". Find stillingsopslaget og klikpå Send ansøgning. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Har du ikke internetadgang, kan du sende din ansøgning i et almindeligt brev til Silkeborg Kommune, Organisation og Personale, Søvej 1, 8600 Silkeborg. Husk at anføre job nr. 415-O/2014.

Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Se hele annoncen på www.silkeborgkommune.dk (Job ved Kommunen)

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder