Jobbet "SCADA- eller automationsingeniører til projektansættelse" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med i en spændende fase, hvor vi skal integrere det danske 132/150 kV transmissionsnet i vores driftskritiske SCADA-system, som overvåger el-systemet i hele Danmark døgnet rundt? Vi søger i første omgang en SCADA-ingeniør til projektansættelse i 1,5 - 2 år, men har du den rette profil og indstilling, kan der være mulighed for fastansættelse. Din nye arbejdsplads bliver på vores moderne hovedkontor i Fredericia.

Drift og udvikling af unikt it-system
Vi er i gang med at integrere det danske 132/150 kV-transmissionsnet i vores SCADA-system. Dertil kommer en række andre spændende anlægsprojekter i el-nettet, som også skal implementeres i SCADA-systemet i de kommende år.
Konkrete opgaver er

  • Modtagelse og gennemgang (review) af signallister med henblik på at implementere dem i SCADA-systemets konfigurationsdatabase.
  • Design og opbygning af displays (operatørbilleder).
  • Deltagelse i test og idriftsættelse i tæt samarbejde med vores kontrolcenter.

SCADA-systemet er et af det mest driftskritiske systemer i Energinet.dk. Det betyder, at der i høj grad skal være fokus at sikre kvaliteten i forhold til analyse, design og implementering. Alle opgaver sker i tæt samarbejde med de øvrige projektdeltagere, så der er en bred kontakt til kolleger i Kontrolcenter El og Vedligehold.

Ingeniør med interesse for automation/SCADA
Du har en teknisk uddannelse som fx stærkstrøms-, svagstrøms- eller dataingeniør med interesse for automation/SCADA, og du har lyst til at arbejde med opgaver inden for energisektoren. Du kan være nyuddannet, men du kan også have et par års erfaring inden for SCADA- og automationsområdet. Kendskab til realtids-kommunikationsprotokoller som fx IEC 104 vil være en fordel, men er ikke et krav. Da meget af databehandlingen foregår i Excel, er det et krav, at du mestrer Excel på højt niveau.

Som person er du selvstændig, kvalitetsbevidst, struktureret og løsningsorienteret. Det er desuden vigtigt med gode samarbejdsevner, da du får en bred berøringsflade internt i organisationen. Sidst men ikke mindst sætter vi pris på gå-på-mod og godt humør.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv, eksamensbevis og andre relevante bilag via linket ”Ansøg” senest 4. januar 2014. Bemærk at vi forventer at holde samtaler fredag den 9. januar. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Henriette Lang på 3067 4700 eller gruppeleder Jesper Overgaard på 2333 8520. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder