Jobbet "Erfaren og struktureret kemiingeniør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Trelleborg is a world leader in engineered polymer solutions that seal, damp and protect critical applications in demanding environments. Our innovative engineered solutions accelerate performance for customers in a sustainable way.

Being part of the Trelleborg Group Trelleborg Sealing Solutions is a leading global supplier of polymer-based sealing solutions. We support aerospace, industrial and automotive customers through over 20 production facilities and more than 40 marketing companies globally.

Vil du være en del af verdens førende koncern inden for avanceret polymer-teknologi?

Trelleborg Sealing Solutions i Helsingør søger erfaren og struktureret kemiingeniør

Trelleborg Sealing Solutions Helsingør indgår i Trelleborg-koncernen, en industrigruppe med 15.500 medarbejdere i 40 lande og en årlig omsætning på ca. DKK 18 mia.

På vores succesfulde fabrik Trelleborg Sealing Solutions Helsingør er vi 340 engagerede kolleger, specialiserede i udvikling og produktion af tætningssystemer til højteknologiske virksomheder inden for hydraulik-, bil-, fly-, skibs-, olie- og maskinindustrien. Vi råber ikke så højt om vores evner, men vi er blandt de bedste i verden - og det vil vi blive ved med at være!

Til vores lille, men kompetente R&D-afdeling søger vi en udviklingsingeniør med fokus på proceshåndtering og -udvikling samt materialeudvikling inden for primært PTFE.

Troubleshooting og projekter
Du kommer til at deltage i eller lede projekter inden for materialeprocesudvikling med hovedvægt på PTFE og dennes fremstilling.

Du vil også deltage i produktionsforbedringer og troubleshooting i forbindelse med produktion, og du får et bredt samarbejde med produktspecialister og produktionsfolk i Helsingør samt kontakt til Trelleborgs øvrige udviklingscentre i Tyskland og USA.

Opgaverne vil derudover blandt andet omfatte:

  • Identificering af egnede materialeforbedringsprojekter og udnyttelsesmuligheder
  • Vedligeholde procesdata for eksisterende og nye materialer
  • Deltage i materiale- og procesudviklingsprojekter (lokale som globale)
  • Være bindeled mellem materialeproduktionen og R&D

og meget mere…..

Polymere, pulverhåndtering og mange bolde
Vi forestiller os, at du - med en baggrund som kemiingeniør - har erfaring med polymere og processing.

Du arbejder analytisk, strategisk, helhedsorienteret og alt sammen med en stor portion struktur krydret med lidt humoristisk sans.

Hos os får du mulighed for at præge udviklingen på et af de mest essentielle områder i koncernen, og du bliver en del af vores professionelle, men uhøjtidelige arbejdsmiljø. Vi er måske ikke de mest højtråbende, men vi trives med hinanden, med teknologien og med de muligheder og udfordringer, den giver.

Det er et krav, at du behersker dansk og engelsk flydende i skrift og tale - og gerne andre europæiske hovedsprog.

Der vil være begrænset rejseaktivitet, som du i givet fald selv vil være med til at planlægge.

Tør du tage udfordringen op og være med til at sikre, at vi fortsat lever op til vores mål og udvikler os?
Så vil vi glæde os til at modtage din ansøgning og CV senest den 7. januar 2015. Anfør venligst ”Kemiingeniør” i emnefeltet.

Har du relevante spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte R&D-chef Søren Roepstorff på telefon 4927 0306. Du kan IKKE sende din ansøgning til Søren, men skal benytte ovennævnte mailadresse, ellers bliver den desværre ikke registreret.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder