Jobbet "Centerchef, Natur. Miljø og Byggeri" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Centerchef til Natur, Miljø og Byggeri i en af Danmarks markante kommuner

Herning Kommune adskiller sig på rigtig mange måder fra andre kommuner i Danmark. Der er noget handlekraft og en selvforståelse, hvor de små sko bare ikke helt passer - og man har noget at have det i.

Det kan godt være, at Herning ligger midt i Jylland, hvis man kigger på et kort. Men kigger man på resultaterne og evnen til at skabe opmærksomhed om de stærke udviklinger, der sker i et område, der ellers ikke får noget forærende, så er Herning en markant spiller midt i det samlede danske kommunale landskab.

Som centerchef mærker du det på mange måder. Der er en enorm politisk vilje til handling - men også en forventning om, at de store politiske dagsordener understøttes af initiativ og udsyn. Udsyn til de udviklinger der kan inspirere i Danmark og i verden omkring os. Og vi uddanner gerne fremtidens topchefer, for forgængeren er blevet direktør i en anden kommune.

Vi håber, at vores nye centerchef har evnen til at lade sig inspirere, at medskabe visioner, at kommunikere dem stærkt og samtidigt er et ledelsesmæssigt talent, man kan få øje på. Du skal ville det faglige område. Det skal ikke være tilfældigt, at det netop er her du søger en topchefstilling, og du skal ville det fællesskab og tværgående ansvar, der ligger i en chefgruppe, der har valgt at arbejde helt tæt sammen. Så tæt at de sidder i samme kontor.

Og så forudsætter vi, at du har et ordentligt og grundfæstet menneskesyn, hvor det at arbejde i et politisk styret system opfattes som et privilegium. Her går vi ikke på kompromis.

Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår i henhold til Aftale om aflønning af chefer. Lønnen udgør ca. 660.000 kr. + pension. Samlet lønindplacering - herunder evt. kvalifikationstillæg - forhandles jvf. bestemmelserne om lokal løndannelse.

Yderligere oplysninger
Kan fås hos Jakob Lundgaard, tlf. 4033 2414 og/eller hos direktør Eva Kanstrup på tlf. 9628 8003. 

Læs i øvrigt mere i den uddybende job- og personprofil på lundgaard-konsulenterne.dk og på www.herning.dk.

Ansøgning
Ansøgningen sendes via "Ansøg" så den er modtaget senest den 06. januar 2015 kl. 08.00

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder