Jobbet "Stærk chef til sektionen Parakliniske Systemer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Center for It, Medico og Telefoni søger stærk chef til sektionen Parakliniske Systemer

Er du en robust og erfaren leder, der forstår at vise vejen, motivere og inspirere i en hverdag fyldt med udfordringer og forandring? Har du lyst til at bruge dine kompetencer på at sikre den bedst mulige it-service til borgere, patienter og medarbejdere i landets største region?

Så kan du blive chef for sektionen Parakliniske Systemer i Systemforvaltningsenheden. Sektionen er ansvarlig for systemforvaltning af hospitalernes it-understøttelse på de forretningskritiske områder biokemi, mikrobiologi, patologi, blod og billeddiagnostik.

Ansvar og opgaver:                                                                                               Som chef indgår du i enhedsledelsen og har ansvaret for ledelse og udvikling af sektionen og sektionens 17 medarbejdere, herunder at sætte rammer og sikre retning for sektionen. Din opgave er at drive arbejdet med professionalisering af systemforvaltningen af it-systemerne på de fem forretningskritiske områder i et tæt samarbejde med hospitalerne, interne og eksterne driftsleverandører og øvrige interessenter. Du skal have fokus på brobygning mellem de forretningsmæssige behov og de it-tekniske muligheder.

 Vi forventer, at du:

  • har dokumenteret ledelsesmæssig erfaring og ser forandringer som en mulighed, der giver nye udviklingsveje og perspektiver for medarbejdere og ledelse
  • er bevidst om, at vi arbejder for, at it så effektivt som muligt understøtter opgaveløsningen på hospitalerne
  • er en motiverende leder der kan lede og udvikle medarbejdere og kan strukturere og organisere
  • har et stort drive og evner at skabe resultater gennem andre
  • er god til at samarbejde på tværs af store og komplekse organisationer
  • kan formidle og implementere CIMT’s visioner, strategier og værktøjer i alle relevante sammenhænge Har du kendskab til sundheds-it evt. indenfor laboratorieområdet vil det være en fordel men det er ikke et krav

 Vi forventer også at du:

  • har erfaring med ledelse i en større organisation
  • har demonstreret lederskab på strategisk, taktisk og operationelt niveau
  • leverer resultater og skaber løsninger
  • kan kommunikere klart, tydeligt og forståeligt om vanskellige tekniske problemstillinger
  • har fokus på at skabe sammenhæng og stabilitet i den samlede organisation

 Personlige kompetencer:

  • du har en åben og dialogbaseret ledelsesstil
  • du vækker begejstring og entusiasme hos medarbejdere og samarbejdspartnere
  • du får respekt og ledelsesrum qua din integritet, viden og samarbejdsevner
  • du arbejder analytisk og helhedsorienteret på et højt niveau

Vi tilbyder:

  • en stor, vital arbejdsplads i hovedstadsregionen i et dynamisk og uformelt miljø
  • et job med høj faglighed, stærkt fællesskab og kontakt til mange forskellige faggrupper
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • en fleksibel arbejdsform med frihed under ansvar

Ansættelsesforhold
Du bliver en del af CIMT’s chefgruppe med reference til Enhedschef for Systemforvaltning, Annette Madsen.

Løn og ansættelsesforhold fastlægges efter overenskomstvilkår efter chefaftalen. 

Arbejdsstedet er Borgervænget 7, 2100 København Ø.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Enhedschef Annette Madsen på tlf.: 2463 5368 eller mail: annette.madsen@regionh.dk

Der vil blive benyttet test i forbindelse med en eventuel anden samtale.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning senest den 7. december 2014 via "Ansøg" linket. 

Du kan læse mere om Center for It, Medico og Telefoni her: www.regionh.dk/imt

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder