Jobbet "Systemanalytiker som brænder for den grønne omstilling" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Gas er en helt afgørende energikilde for Danmark og dermed noget, der berører os alle. Så vil du have et job, hvor du bidrager til at udvikle vores gassystem mod en grøn fremtid, har du nu chancen. Sammen med kompetente kolleger leverer du analyser og teknisk bistand, som understøtter Energinet.dk’s arbejde med at opretholde høj forsyningssikkerhed og indpasse vedvarende energi i det danske gassystem. Din nye arbejdsplads bliver på vores moderne kontor i Ballerup.

Komplekse analyser og projektarbejde i samme job
Som systemanalytiker får du mulighed for at anvende dine kompetencer bredt på mange forskellige opgaver inden for afdelingens ansvarsområde. Du deltager i den ingeniørmæssige support i forbindelse med driften og udviklingen af gasnettet, hvor konkrete opgaver primært vedrører udvikling og dokumentation af analyseværktøjer til at behandle data fra gasmålesystemer. Du får ansvar for samspillet mellem måle- og it-systemerne i afdelingen. Samtidig får du en rolle i strategiske projekter vedrørende den grønne omstilling, fx inden for biogas eller brint, hvor du bidrager med specialistviden om målestationer, gaskvaliteter og procestekniske forhold. På sigt kan du få en projektlederrolle og sikre fremdrift i projekterne.

Du kan se frem til et job, hvor dine analyser og værktøjer anvendes til at løse konkrete opgaver relateret til driften og udviklingen af gassystemet. Du indgår i en lille gruppe af specialister, men får samtidig en bred snitflade til kolleger på tværs af organisationen. Det er derfor vigtigt, at du kan formidle og omsætte viden og resultater til brug for dine kolleger på tværs af organisationen. Du må i forbindelse med jobbet påregne enkelte rejsedage om måneden i forbindelse med opgaver på vores kompressorstation i Egtved eller gaslagrene i Lille Torup og Stenlille.

Glæd dig til et job med gode muligheder for selv at påvirke arbejdsopgaverne og udvikle dig som specialist eller projektleder.

Teknisk nysgerrig ingeniør med analytisk gen
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør eller cand.scient. fx inden for energi, procesteknik eller fysik. Derudover har du gerne nogle års erfaring med lignende opgaver. Hovedsagen er dog, at du er analytisk tænkende og har viden om måling eller måleteknik. Samtidig er det en fordel, hvis du har kendskab til datakommunikation. Da du skal arbejde med komplekse analyseopgaver, er det et must, at du har flair for tal og systemer - og ikke mindst kan håndtere store datamængder. Derfor forventer vi også, at du har indgående kendskab til programmering i fx Excel/VBA eller Matlab.

Som person er du grundig og systematisk i din opgaveløsning - og har nemt ved at sætte dig ind nye fagområder og tekniske problemstillinger. Samtidig evner du at udfordre arbejdsgange og metoder på en konstruktiv måde, ligesom du tænker kreativt og analytisk i forhold til fortsat udvikling og udnyttelse af gassystemerne. Da der er tale om et job med en bred kontaktflade inden for Energinet.dk, er det afgørende, at du har personligt drive og er i stand til at samarbejde og kommunikere med alle slags mennesker. Derfor er det også et krav, at du kommunikerer præcist på dansk i både skrift og tale.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv, eksamenspapirer og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning”, så vi har den senest 7. december 2014. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Tine Lindgren på telefon 2333 8715 eller seniorsystemanalytiker Jesper Bruun på telefon 2333 8858. Vi forventer at holde samtaler 16. december 2014. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.