Jobbet "Indeklimakonsulent til bygningsundersøgelser" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Teknologisk Institut søger dig til vores Center for Indeklima og Bygningsundersøgelser, hvor arbejdsområderne bl.a. vil være indeklimaundersøgelser, rådgivning, forsknings-og udviklingsprojekter samt forretningsudvikling.

Indeklimarådgivning og udviklingsprojekter
Du brænder for indeklimaområdet og er med til at sætte dagsordenen inden for området både internt og eksternt. Du holder dig opdateret på seneste viden omkring indeklima nationalt og internationalt, og du sætter denne viden i spil i dit arbejde med kunderådgivning, projekter og forretningsudvikling.

Du tænker i og arbejder med indeklima, herunder totalværdi, sundhed, produktivitet og indlæring, og omsætter din viden til forretning og udviklingsprojekter.

Samtidig indgår du i vores team, der foretager indeklimaundersøgelser i felten som en del af kunderådgivningen. Udvikling af forretning både inden for faglige ydelser og nye udviklingsprojekter er en del af din opgaveportefølje. Der vil være samarbejde på tværs af Teknologisk Institut, du indgår i projektgrupper i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojekter samt i samarbejdsrelationer med eksterne kunder. Kunderne kan være private bygherrer, kommuner og andre offentlige instanser, videninstitutioner mv.

Ud over udvikling af nye og eksisterende forretningsområder, omfatter jobbet også salg af løsninger til vores kunder.

Centret har faciliteter i både Taastrup og Aarhus. Som udgangspunkt er stillingen tilknyttet Taastrup, men for den rette kandidat er der også mulighed for at blive tilknyttet Aarhus.

Teknologisk Institut har et massivt netværk i branchen og er involveret i de fleste større udviklings- og innovationsprojekter både i Danmark og i Europa.

Faglig baggrund inden for indeklima
Du er ingeniør, ph.d. eller har en anden relevant teknisk baggrund, hvor der indgår kendskab til indeklimamålinger, -vurderinger og produktivitetssammenhænge. Samtidig brænder du for at udvikle dig selv og området fagligt.

Du er udadvendt og kommunikerer godt, hvilket gør dig i stand til at tale med alle byggeriets parter, samt skabe netværk og samarbejdsrelationer. Samtidig er du god til at formulere dig skriftligt i et sprog målrettet modtageren. Du er idérig og har det engagement, der er med til at udvikle indeklimaforretningen.

Center for Indeklima og Bygningsundersøgelser
I Center for Indeklima og Bygningsundersøgelser udfører vi bl.a. rådgivning og indeklimamålinger inden for kemi i indeklimaet, termisk indeklima, luftkvalitet, støv, partikler, arbejdsmiljø mv. Derudover varetager vi sekretariatet for Dansk Indeklima Mærkning. Centret arbejder desuden med fugt-/skimmelproblematikker, energiscreeninger og –renoveringsforslag, skadesudredning, miljøskadelige stoffer, bygge- og anlægsaffald, samt vandkvalitet og indeklima i svømmebade.

Læs mere om os og vores ydelser www.teknologisk.dk/22655 og www.teknologisk.dk/31670.

Kontakt
Hvis du har spørgsmål, eller vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Kathrine Birkemark Olesen på telefon 7220 2216 eller teamleder Anne Pedersen på telefon 7220 3353.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder