Jobbet "Analytiker til cyberområdet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du dét drive, der skal til for at forhindre cyberspionage og cyberangreb mod Danmark og har du lyst til at arbejde med hackertruslen fra statsstøttede aktører?  Har du gode analytiske evner, er vedholdende og kan du finde de rigtige og relevante efterretninger, som FE som udenrigsefterretningstjeneste har brug for på cyberområdet? Har du et godt indblik i netværkskommunikation og interesse for udviklingen på området eller evner du let at sætte dig ind i nye vidensområder og it-systemer?

I FE’s Analysesektor er der i så fald én ledig stilling til besættelse snarest muligt.

Arbejdsopgaver:
FE er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og formidle informationer om forhold i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed.

Du vil indgå i FE’s gruppe af analytikere, der alle har et særligt fokus på cybertruslen. Du vil deltage i relevante tværfaglige arbejdsgrupper sammen med kolleger fra hele tjenesten og andre efterretningstjenester, og du vil komme i kontakt med myndigheder herhjemme og i udlandet.

Dit primære arbejdsområde vil bestå i at analysere og formidle data på cyberområdet til FE’s kunder herunder til FE’s Center for Cybersikkerhed. Derfor lægger vi vægt på, at du kan arbejde med og prioritere store og komplekse mængder information, og at du er en skarp analytiker – både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk. Du skal arbejde både selvstændigt og i teams med analyser, hvorfor gode samarbejdsevner er en vigtig kompetence, som FE lægger vægt på. Du kommer ofte til at indgå i tværfaglige arbejdsgrupper, hvor du aktivt skal søge faglig sparring og koordinere arbejdsopgaver på tværs af tjenesten.

Vi arbejder med komplekse it-systemer, og en solid og bred it-forståelse, der gør dig i stand til at anvende og bidrage til systemernes udvikling er en fordel, men ikke et krav.

Vi kan tilbyde et spændende arbejdsmiljø, hvor nysgerrighed, professionalisme og engagement er i højsædet, og hvor der er rig mulighed for faglig og personlig udvikling og udfordring.

Kvalifikationer:

  • Relevant akademisk uddannelse - eksempelvis en samfundsvidenskabelig uddannelse og interesse for computer- og netværksteknologi eller en naturvidenskabelig uddannelse med interesse for internationale forhold og problematikker.
  • Stærke analytiske evner, herunder evnen til at se sammenhængen i detaljerne.
  • Gode samarbejdsevner og samtidig evne til at arbejde selvstændigt og fordybe sig.
  • Gode evner for og lyst til samarbejde og videndele til gavn for udviklingen i hele organisationen.
  • Kendskab til internet- og netværksbaseret kommunikation eller evnen til let at sætte dig i nye områder.
  • Evne til at arbejde meget systematisk og fokuseret med store datamængder.
  • Erfaring med at arbejde med databaser og strukturering af information er en fordel.
  • Gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner på dansk og engelsk.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til gældende overenskomster i staten.

Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Du skal være indstillet på at gennemføre en skriftlig analyseopgave og en it-test i forbindelse med ansættelsessamtalen.

Stillingen omfatter pligt til kortvarige udsendelser til udlandet.

Forsvarets Efterretningstjeneste opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Arbejdssted:
Forsvarets Efterretningstjeneste, Dragør.

Ansøgning:
Ansøgning vedhæftet CV og dokumentation for uddannelse skal sendes via "Ansøg".

Ansøgningen skal være FE i hænde senest d. 3. december 2014 kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler i uge 51.
Yderligere oplysninger:

Nærmere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til Personalesektionen på tlf. 3332 5566, lokal 2214.

www.fe-ddis.dk kan du finde oplysninger om FE´s opgaver og værdier samt yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder