Jobbet "Undervisere til HTX" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Der er flere ting, der tiltrækker elever til Teknisk Erhvervsskole Centers tre gymnasier: den høje faglighed, de moderne laboratorier, værksteder og skolemiljøet. HTX Frederiksberg har gennem en årrække gjort sig bemærket i landsdækkende konkurrencer som Science Cup og Young Enterprise. HTX Ballerup har de seneste tre år haft landets højeste gennemsnit hos afgangseleverne og HTX Lyngby gennem sin placering på DTU et meget tæt samarbejde med universitetet, eksempelvis elitehold i matematik og kemi.

Vi søger undervisere til hele HTX-fagrækken på de tre gymnasier på TEC: Ballerup Tekniske Gymnasium, Frederiksberg Tekniske Gymnasium og Lyngby Tekniske Gymnasium.

Vi er specielt interesseret i undervisere til fagene matematik, teknikfaget (el-teknik, maskinteknik og byggeteknik), teknologi og de naturvidenskabelige fag. 

Hverdagen som underviser
Som lærer på HTX er du mere end en underviser. Du er også vidensmedarbejder og har lyst og evne til at indgå i professionel vidensudveksling med dine kolleger.

På TEC har vi et mål om, at vi med engagement samarbejder, såvel fagligt som tværfagligt, om at løfte og flytte vores elever fagligt mest muligt og gøre dem så dygtige som de kan blive, så de tror på sig selv og lykkes i livet.

Vi tilbyder
På TEC tilbyder vi dig en arbejdsplads med gode rammer for et levende, innovativt og trygt lærings- og arbejdsmiljø, hvor lærerne er tilgængelige for hinanden og eleverne i hverdagen. Lærerne arbejder sammen om at levere undervisning, der tiltrækker, motiverer og fastholder elever.

Med mindre særlige forhold gør sig gældende, vil du skulle gennemføre pædagogikum inden for det første år af ansættelsen. Ansættelse er betinget af, at du består pædagogikum. 

Hvem er du?
Vi forventer, at du har en kandidatuddannelse, typisk cand.mag., cand.polyt. eller cand. scient.
Det er vigtigt, at du har forståelse for, og lyst til, at arbejde med unge mennesker samt bidrage positivt til deres lyst til at lære. Din faglighed er i top, og du er udstyret med overblik, tålmodighed, initiativ og godt humør. 

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

Tiltrædelse: 1. januar 2015 eller efter aftale. 

Du ansættes på TEC med tjenestested enten i Lyngby, Ballerup eller på Frederiksberg.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte studierektor i Lyngby Susanne von Lillienskjold tlf. 2545 3117.

Spørgsmål om løn- og ansættelsesforhold kan stilles til HR-partner Mie Lena Jensen tlf. 2545 3044.
 
Send din ansøgning mærket ”HTX” med kopi af uddannelsesbevis og dokumentation for relevant erhvervserfaring via linket "Ansøg" senest den 21. november 2014.

Samtaler afholdes i slutningen af november 2014. 
TEC opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder til at søge stillingen. 

Du kan læse mere på www.tec.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder