Jobbet "Netplanlægger - DSL platformen" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Du er med til at planlægge og optimere fremtidens bredbåndsnet
Kan du gennemskue og optimere produktionsplatforme under konstant og hastig udvikling? Så er du godt på vej til denne spændende stilling i Operations Kapacitet, Netplanlægning, IP & DSL på kontoret i Slet ved Aarhus. Vi har ansvar for planlægning, projektering og konfiguration af Danmarks største produktionsplatforme med IP og DSL som de primære. Investeringsbudgetter, omkostningsmodellering, dataanalyse og normgivning på disse platforme er ligeledes opgaver, som vi varetager.

Netplanlægning på DSL platformen
Du bliver en del af en planlægningsfunktion, der arbejder med etablering af bredbånds- og IP-accesser. Dit væsentligste ansvarsområde er koncentreret om netplanlægning på DSL platformen, med kapacitetsudbygning og analyser af eksisterende belastning og udnyttelse af platformen som centrale fokusområder. I detaljer går dit job ud på at:

  • løse opgaver inden for strategisk og taktisk netplanlægning 
  • arbejde med planlægnings- og disponeringsnormer (både fiber og kobber) 
  • procesudvikle anlægsopgaverne på DSL platformen
  • fremstille scripts til udtræk fra inventory databaser med henblik på analyse af nettet

Du kan se frem til en solid karrieremulighed i et foranderligt miljø, hvor vi vægter godt humør og positivt livssyn højt - lige så højt som vores faglige kunnen - og det er ikke så lidt. Du får 21 kolleger, der har et stærkt fællesskab bundet sammen af denne faglige stolthed og vores fælles mål om at have kunden i fokus i alt, hvad vi beskæftiger os med.

Teknisk tyngde, flair og interesse
Du har en videregående teknisk uddannelse inden for elektronik eller software, såsom ingeniør, cand.scient. eller lignende og har udpræget sans og flair for teknik. DSL platformen udvikler sig i flere teknologiske retninger. Derfor er det helt centralt for din succes i jobbet, at du kan overskue og forbedre produktionsplatformene, så vi hele tiden er på forkant med udviklingen og de teknologiske muligheder. Du har nogle års erfaring med området og kan tilføre ny viden og måske byde ind med anderledes vinkler til opgaveløsningen. 

Samtidig er det vigtigt, at du sætter barren lige så højt som os. Vores kompetenceniveau er nemlig højt, og vi trives alle sammen bedst i et fagligt klima med udfordrende og inspirerende tekniske opgaver. Du kan se frem til at blive udfordret på din tekniske kunnen og til at forme fremtidens net.

Ansøgning og kontakt
Ansøgningsfristen er den 30. november 2015. Send din ansøgning ved at klikke "Ansøg". Du hører fra os inden for 3 uger efter fristens udløb. Har du spørgsmål, så ring til afdelingschef Ole Wessel på tlf. 4017 4970.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder