Jobbet "El-ingeniør til drift og vedligehold af det danske gassystem" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Gas er en afgørende energikilde for Danmark og dermed noget, der berører os alle. Grib chancen for at få et job, hvor du ved hjælp af din viden om el er med til at definere naturgassens rolle i fremtiden og bygge bro mellem de forskellige energisystemer. Din nye arbejdsplads bliver på vores moderne kontor i Ballerup.

Specialistrolle i udviklingsorienteret miljø
Med dit primære fokus på at yde ingeniørsupport omkring de el-tekniske installationer på Energinet.dk’s gasanlæg får du medansvar for drift og vedligehold af det danske gastransmissionssystem inkl. gaslagrene. Herunder deltager du i at projektere og føre tilsyn på el-delen i forbindelse med mindre opgraderinger af Energinet.dk’s måler- og regulatorstationer og etablering af biogastilslutninger til gastransmissionsnettet. Du bliver del af et fagligt stærkt team på fem personer og får mulighed for at udføre ingeniøropgaver i tæt samarbejde med både andre specialister og de teknikere, der står for den daglige drift og vedligehold.

Har du lysten og evnerne, kan du på sigt blive hovedansvarlig for en eller flere el-opgaver i sektionen, E-teknik og Inspektioner, ligesom du får mulighed for at indgå i tværfaglige grupper med det mål at designe og definere naturgassens rolle i det fremtidige energisystem. Rollen i disse grupper vil primært være som specialist eller som teknisk projektleder.

Glæd dig til et spændende job i et uformelt miljø, hvor der er plads til personlig og faglig udvikling, og hvor du er med til at præge den tekniske udvikling mod et bæredygtigt energisystem.

Systematisk og samarbejdsorienteret ingeniør
Du har sandsynligvis en uddannelsesmæssig baggrund som elektroingeniør. Hvis du samtidig har kendskab til Stærkstrømsbekendtgørelsen og ATEX-direktivet, vil det være en fordel. Måske er du nyuddannet eller har nogle års erfaring - det er ikke afgørende. Hovedsagen er, at du evner hurtigt at tilegne dig ny, kompleks viden.

Som person er du systematisk og løser opgaverne med stor grundighed. Du er positiv af natur og har en løsningsorienteret tilgang til problemstillinger. Da du kommer i tæt dialog med leverandører og andre interessenter i både Danmark og udlandet, skal du have særdeles gode samarbejdsevner og kommunikere effektivt på dansk og engelsk, mundtligt såvel som skriftligt.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv, eksamenspapirer og andre relevante bilag via linket ”Ansøg”, så vi har den senest 30. november 2014. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte senioringeniør Thomas Larsen på 3067 4668 eller tlr@energinet.dk. Vi forventer at holde samtaler 15. december 2014 i Ballerup. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder