Jobbet "IT Udviklingschef" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

IT Udviklingschef til Sygehus Lillebælt

Kan du lede 20 dygtige og engagerede medarbejdere og sammen med dem sikre IT udviklingen på både Sygehus Lillebælt og på udvalgte områder i hele Region Syddanmark? Så er du kandidaten vi leder efter.

Du er en fremragende personaleleder, som sikrer følgeskab ved at skabe mening, motivation, retning og overblik. Du hviler i lederrollen, har en naturlig autoritet og drives af at skabe værdi og resultater. Sygehus IT er et komplekst felt, og derfor er det en klar fordel, at du har erfaring med projekt- og porteføljestyring fra sygehusverdenen. Samtidig er det vigtigt, at du giver afdelingens kompetente medarbejdere autonomi, opfordrer til selvledelse og støtter den enkeltes udvikling gennem en synlig, anerkendende og resultatorienteret ledelsesstil.

Kerneopgaverne i IT Udvikling er dels at gennemføre både lokale og udvalgte regionale IT udviklingsprojekter og dels at sikre den regionale forvaltning af IT på laboratorieområdet og indenfor billeddiagnostikken. Som IT Udviklingschef sætter du retningen for kerneopgaverne gennem dialog med dine dygtige og selvstændige medarbejdere. Men desuden forventes du også at bidrage direkte til både projekt- og ikke mindst porteføljestyringen, herunder gennem deltagelse i en række lokale og regionale projektstyregrupper.

IT Udvikling udgør sammen med IT Service, Sygehus Lillebælts IT Afdeling. Der er et tæt samarbejde mellem de to afsnit. Derfor er en af ledergruppens primære opgaver og udfordringer at etablere en stærk samarbejdskultur. De to afsnit er relativt nyetablerede efter en omorganisering i marts 2014 og dermed får vores chef for IT Udvikling en god platform til, i samarbejde med den øvrige ledergruppe, at etablere den kultur, de rammer og den struktur der hjælper os til at indfri vores vision om at ét af Danmarks bedste sygehuse også bør have Danmarks bedste IT afdeling. Visionen underbygges af en række strategiske intentioner, som sætter retningen for de forbedringer vi i ledergruppen stiller os i spidsen for.

Faglige kvalifikationer:
Vi forventer, at du:

  • Har solid erfaring med personaleledelse og er en dygtig forandringsleder
  • Har erfaring fra sygehusverdenen og helst også erfaring med sygehus-IT
  • Projektstyringskompetencer på styregruppeniveau samt porteføljestyringskompetencer
  • Succesfuldt har demonstreret evnen til at agere i en stor kompleks organisation
  • Har relevant (efter)uddannelse indenfor ledelse
  • Du er robust og kan agere i et krydsfelt med mange interesser
  • Har en uddannelsesmæssig baggrund fra IT, klinik eller samfundsvidenskaben

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har blik for kundernes behov og forstår kompleksiteten i vores organisation
  • Leverer resultater gennem en ledelse der udvikler, skaber mening, motivation, retning og overblik
  • Du har en synlig, anerkendende ledelsesstil, der fremmer autonomi og selvledelse
  • Evner sammen med medarbejderne at skabe trivsel og forbedringer
  • Trives i krydsfeltet mellem den daglige drift og det langsigtede strategiske arbejde
  • Evner at kommunikere på mange niveauer og vægter samarbejde på tværs
  • Har et solidt netværk i Region Syddanmark og kender regionens projektstyringsmodel og IT governance
  • Kan opbygge holdbare relationer til kollegaer, ledelser, samarbejdspartnere og leverandører
  • Har flair for at rekruttere medarbejdere og for at sikre en god oplæring

Personlige kvalifikationer:
Vi forventer, at du er:

  • Bruger- og serviceorienteret
  • Drives af at skabe værdi og opnå resultater
  • Er anerkendende, samarbejdende og tillidsskabende
  • Robust, hviler i lederrollen og har høj integritet, autensitet og troværdighed
  • Agerer proaktivt og er selvledende

Vi tilbyder dig:
En spændende og udfordrende lederstilling på et afgørende vigtigt område for Sygehus Lillebælt. IT er en vigtig del af sygehusets strategi og har både direktionens, afdelingsledelsernes og medarbejdernes fulde bevågenhed som et centralt middel til at opnå den bedste behandling og pleje til vores patienter. Sygehus Lillebælt har store ambitioner og sætter overlæggeren højt - også når det kommer til IT. IT Udvikling er et relativt nyt og sammenlagt afsnit med omkring 20 kompetente og engagerede medarbejdere, som skal bidrage til at indfri disse ambitioner.

Mere information:
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte IT Chef Henning Voss på: Henning.Voss@rsyd.dk eller på 2155 2916.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Der er tale om en fuldtidsstilling til besættelse pr. 1. februar 2015 eller snarest muligt. Ansættelse og aflønning sker efter overenskomst mellem Danske Regioner og den relevante faglige organisation. Ansøgningsfrist 30. november 2014. Ansættelsessamtaler afholdes den 8. december 2014 i Vejle.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder