Jobbet "Projektledere til Vedligehold og Drift" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I Danmarks største offentlige ejendomsvirksomhed skal du som projektleder for mange mindre projekter anvende dit store overblik og din proaktive tilgang til nye opgaver. Hvis det er noget for dig, så er det måske dig vi står og mangler?

Enheden
I Vedligehold og drift skal vi sikre vedligeholdelse, modernisering og drift af statens kontor- og universitetsbygninger. Enheden har ansvaret for udmøntning og prioritering af vedligeholdelses- og driftsbudgetter samt gennemførelse af vedligeholdelsesprojekter. Derudover har enheden ansvaret for gennemførelse af bygningssyn, 5-års eftersyn, energirenoveringer og moderniseringer.

Din dagligdag
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af daglig kontakt til kunder omkring vedligehold og drift af ejendommene, kontraktskrivning med rådgivere samt udmøntning af vedligeholds- og driftsbudgetter. Ligeledes er bygningssyn og 5-års eftersyn, energirenoveringer og mindre moderniseringer en del af din arbejdsportefølje. Som projektleder i Vedligehold og drift står du især for den administrative del af gennemførelsen på alle dine mange vedligeholdelsesprojekter. Du vil være omgivet af dine kolleger og vil derfor have stor mulighed for faglig sparring og du skal sikre et konstruktivt samarbejde internt i enheden og på tværs i styrelsen med blandt andet kunde- og projektenheder.

Kompetencer
Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund, er arkitekt eller generalistuddannet kandidat med min. 5 års erfaring fra byggeområdet. Vi forventer, at du:

  • Kan håndtere et bredt netværk og kontakter på alle niveauer
  • Har indgående dataforståelse og kendskab til IT-systemer
  • Evner at samarbejde på tværs af fagligheder
  • Er selvkørende, klar på at tage beslutninger og mestre at uddelegere opgaver

Derudover forventer vi, at du har kendskab til:

  • drift af tekniske installationer
  • styring af økonomi i projekter
  • udbud
  • indeklima samt
  • håndtering og forebyggelse af bygningsskader som følge af skimmelsvamp, PBC mv.

Fortæl os i din ansøgning, hvordan du med netop dine kompetencer og personlighed vil kunne bidrage til opgaveløsningen hos os.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til relevant overenskomst. Bygningsstyrelsen er en styrelse under Klima-, Energi og Bygningsministeriet, og dit ansættelsesområde vil derfor være ministeriet med tilhørende styrelser. Dit arbejdssted vil være Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Vedligehold og drift Christian Hauser på tlf. 4170 1127. Send os din ansøgning, CV og eksamenspapirer senest d. 9. november 2014. Du søger stillingen via "Ansøg". Når du har sendt ansøgningen, vil du modtage en kvittering om, at vi har modtaget din ansøgning. Vi forventer at holde samtaler d. 17. og 18. november 2014 med tiltrædelse 1. januar 2015.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder