Jobbet "Automationsingeniører søges til bygningsautomation" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Balslev søger automationsingeniører med erfaring i at programmere PLC og SCADA og gerne har kendskab til C# og SQL. De primære opgaver er at deltage i og gennemføre automationsprojekter inden for BMS/CTS. 

Vores automationsafdeling arbejder med store bygningsautomationsprojekter til hospitaler og uddannelsesinstitutioner, automationsprojekter til industrivirksomheder, olie-/gassektoren samt lufthavne i Danmark og Norden. Derudover arbejder Balslev som en af de eneste virksomheder i Danmark som både rådgivende og udførende partner (system-integrator) inden for automation. Vores styrke ligger inden for åbne automationssystemer (PLC og SCADA) og automations-IT, og vi benytter SCADA og PLC som platform for CTS-/BMS-løsninger.

Om jobbet
Du bliver en del af et professionelt team med fokus på at gennemføre BMS-/CTS-automationsopgaver. Opgaverne er primært projektering og programmering, herunder udarbejdelse af el-dokumentation og el-tegninger (PC Schematic og CADdy++), dertil kommer programmering af PLC, SCADA, SQL og C# samt fastlæggelse af tidsplaner og ikke mindst idriftsættelse og afleveringsforretning hos kunden.

Du refererer til områdechefen for Automation, og du indgår i et stærkt og erfarent BMS-team.

Din baggrund
Du har en uddannelse som ingeniør, automationsteknolog el. lign., og du har minimum 2 års erfaring med SCADA-programmering (gerne ICONICS, Wonderware el. ABB 800xA), PLC-programmering (gerne Beckhoff, WAGO el. ABB samt evt. Siemens S7) og gerne Microsoft SQL, Microsoft Visual Studio og VMWare vSphere eller andre virtualiseringsmiljøer. Det er en fordel, hvis du har erfaring med programmering inden for CTS/BMS.

Hvis du endnu ikke har flere års erhvervserfaring inden for automations-IT og programmering, men er nyudannet og brænder for at programmere og udvikle, er du også velkommen til at søge stillingen.

Vi forventer, at du:

  • har lyst til at arbejde i en dynamisk virksomhed, der lægger stor vægt på samarbejde
  • tager ansvar og ejerskab for opgaverne
  • lægger vægt på at levere kvalitet
  • er kundeorienteret og trives i et tværfagligt og til tider hektisk miljø
  • er god til at kommunikere såvel mundtligt som skriftligt på både dansk og engelsk
  • er engageret og motiveret.

Vi tilbyder
Du bliver del af en virksomhed i udvikling med et fagligt stærkt miljø samt gode og kompetente kolleger. Vores ledelsesstil er motiverende med korte beslutningsveje, en høj grad af ansvarsdelegering og en uhøjtidelig og åben kommunikationsform.

Balslev lægger stor vægt på, at medarbejderne får mulighed for at udvikle og uddanne sig både fagligt og personligt og er med til at præge virksomhedens fremtid. Vi tror på, at medindflydelse, selvstændighed og fleksibilitet i jobbet giver tilfredse medarbejdere og gode resultater.

Vi tilbyder derudover en fleksibel arbejdsplads med konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer.

Vi har kontorer i både Glostrup, Odense, Kolding, Herning og Viborg, hvor din primære arbejdsplads er Glostrup.

Ansøgning
Hvis du kan genkende dig selv i profilen, ser vi frem til at modtage din ansøgning og cv med projektreferencer og oplysning om din rolle i de enkelte projekter. Du skal sende din ansøgning hurtigst muligt til HR-ansvarlig Helle Skaarup via "Ansøg" mærket i emnefeltet med "automationsingeniør BMS - ansøgning" i emnefeltet.

Ansøgningsfristen er 19. november 2014. Vi holder løbende ansættelsessamtaler.

Yderligere information
Hvis du har spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Pernille Bruun
Områdechef, automation
T +45 7217 7372
pbr@balslev.dk

Jesper Jensen-Fangel
Markedschef, automation
T +45 7217 7360
jjf@balslev.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder