Jobbet "El-ingeniør med stort drive" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du en baggrund som el-ingeniør kombineret med lyst og evner til at kaste dig ud i nye udfordringer? Har du 2-5 års erfaring med projektering i byggeprojekter, og kan du bevare overblikket i komplekse opgaver? Trives du i et tværfagligt miljø, og har du godt humør, som bringer positiv energi ind i projekterne? Så er du måske en af de el-ingeniører, vi søger i vores el-afdeling under Byggeri & Anlæg i Glostrup.

Balslev oplever en stigende efterspørgsel efter vores kompetencer inden for vores byggeriområde. Derfor har vi brug for flere nye kolleger, som har lyst, erfaring og vilje til sikre en høj kvalitet i gennemførelsen af vores projekter.

Alsidigt arbejdsområde
Som el-ingeniør indgår du i løsning af opgaverne og varetager projektering inden for det eltekniske område. Desuden indgår du som projektdeltager i relevante projekter på tværs af organisationen og bidrager naturligt med nyeste viden om dit fag.

Selvstændig kollega med stærk faglighed
Du er uddannet stærkstrømsingeniør med nogle års erfaring. Du har en allround ingeniørviden og erfaring med bygningsinstallationer og føringsveje og naturligvis andre specialer, som vi kan drage nytte af.

Du har erfaring med projektering og er fortrolig med koordinering af de tekniske installationer og kan se værdien af tværfagligt samarbejde i større teams.

Vi har et tæt samarbejde med vores kunder og netværk, så god kommunikation er højt prioriteret hos dig, og du har blik for, hvilke informationer vores kunder og samarbejdspartnere har behov for i de forskellige faser af projektet.

Vi forventer, at du: 

  • har lyst til at arbejde i et dynamisk projektteam, der lægger stor vægt på samarbejde
  • har lyst til at tage ansvar og ejerskab for opgaverne
  • trives i et tværfagligt miljø med mange påvirkninger
  • er god til at kommunikere såvel mundtligt som skriftligt
  • er systematisk og konsekvent
  • er innovativ er engageret og motiverende.

Sidst men ikke mindst sætter du faglig og personlig udvikling højt og kan lide at dele viden med dine kolleger.

Solid virksomhed i udvikling
Du bliver en del af en virksomhed i udvikling med et fagligt stærkt miljø og gode, kompetente kolleger. Vores ledelsesstil er motiverende med korte beslutningsveje, en høj grad af ansvarsdelegering og en social, uhøjtidelig og åben kommunikationsform. Du får i høj grad mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt og være med til at præge virksomhedens fremtid. Vi tror nemlig på, at medindflydelse, selvstændighed og fleksibilitet i jobbet giver tilfredse medarbejdere og gode resultater. Du får hos Balslev mulighed for at vælge mellem flere karriereveje afhængig af ønsker og kompetencer.

Vi tilbyder derudover en fleksibel arbejdsplads med en løn, der forhandles efter kvalifikationer.

Ansøgning
Hvis du kan genkende dig selv i profilen, så ser vi frem til at modtage din ansøgning og cv med projektreferencer og oplysning om din rolle i de enkelte projekter.

Ansøgningen skal sendes hurtigst muligt til Helle Skaarup, via "Ansøg" linket, mærket med "el-ingeniør - ansøgning" i emnefeltet.

Der er ingen ansøgningsfrist, da vi besætter stillingen, når vi finder den rette kandidat. Vi indkalder løbende til samtale.

Yderligere information
Hvis du har spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Brian Pelby - Afdelingsleder, El, Tlf. +45 7217 7381, bpe@balslev.dk eller Lasse Toft - Omr.chef, Byggeri & Anlæg Øst, Tlf. +45 7217 7291, lto@balslev.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder