Jobbet "Vi søger 2 kemikere til vores Vandlaboratorium" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at skabe et sikkert miljø?

Eurofins Miljø søger 2 kemikere til vores Vandlaboratorium 

Vil du have et job med spændende udfordringer og være med til at sikre et højt kvalitetsniveau og fortsat analyseteknisk udvikling hos Eurofins Miljø i Vejen? 

Du vil få mulighed for at arbejde i et engageret miljø præget af god stemning og uformel omgangstone og vil være omgivet af dygtige og hjælpsomme kolleger.

Om Eurofins Miljø
Eurofins Miljø er Danmarks største miljølaboratorier. Vi arbejder med kemiske og mikrobiologiske undersøgelser af vand, jord og luft - samt tilhørende rådgivning inden for miljøområdet. 

Eurofins Miljø varetager det fulde forløb af en undersøgelse - fra den indledende planlægning, over prøvetagning og gennemførelse af analyser til evaluering af resultaterne. Vi udfører også delopgaver - helt efter kundens behov og ønsker.

Om afdelingen
Vores uorganiske vandlaboratorium består af et team på ialt 30 medarbejdere. Afdelingen beskæftiger sig primært med analyser af næringsstofferr i alle former for vandige miljøprøver og råder over udstyr såsom Aquakem (Discrete Analyzer), Continuous flow analyser, IC, TOC, FTIR, pH, COD og BI5 robotter. 

Mange forskelligartede analysemetoder og projekter håndteres i afdelingen, så hos os får du mulighed for yderligere at styrke din erfaring indenfor uorganisk kemi samt prøve kræfter med nogle af vores spændende projekter. 

Om jobbet
Dine primære opgaver vil være kvalitetskontrol af indkørte metoder, udvikling og effektivisering af metoder og processer, rådgivning til kundecenter i forbindelse med specialopgaver samt indkøring af nyt apparatur og metoder. 

Her og nu problemløsning vil også være en stor del af jobbet, herunder træning af laboratoriepersonale, så produktionen kører problemfrit og i henhold til vores kvalitetskrav.

Kandidatprofiler
Vi søger en kemiker med erfaring samt en nyuddannet. Nedenfor kan du se de to kandidatprofiler, som vi efterspørger.

Profil 1

  • Uddannet kemiingeniør, cand.scient, miljøtekniker eller lignende baggrund
  • Erfaring indenfor uorganisk kemi/analytisk kemi og gerne inden for spektrofotometri
  • Min. 2-4 års relevant erhvervserfaring 
  • Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt
  • It kundskaber, herunder specielt excel på højt niveau

Profil 2

  • Nyuddannet kemiingeniør, cand.scient, eller lignende baggrund, og du har lagt i toppen af din klasse
  • Det er en fordel, hvis du gennem uddannelsen har haft fokus på den uorganiske kemi - næringssalte 
  • Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt
  • It kundskaber, herunder specielt excel på højt niveau

Fælles for begge er, at vi søger kolleger der har et højt engagement, trives med at være proaktive og kan være drivkraft både ved større projekter og mindre opgaver. Du har en åben og positiv holdning og i kombination med dine gode kommunikationsevner har du nemt ved at omgås mennesker. 

Vi lægger desuden vægt på, at du er en god problemløser, som er omhyggelig og har sans for dokumentation og kvalitetskontrol. 

Det er dine færdigheder, erfaring og engagement, som hjælper os med at skabe et sikkert miljø. Til gengæld tilbyder vi dig mulighed for at arbejde med dygtige kolleger samt en bred vifte af muligheder for faglig og personlig udvikling. 

Eurofins Miljø ligger i Vejen - en by i udvikling med fine indkøbs-, skole- og sportsmuligheder samt god beliggenhed i forhold til motorvej og Trekantsområdet. 

Ansøgning
Send din ansøgning til Anita Lindhart, HR chef via "Ansøg". Ansøgningsfrist er d. 30. november 2014. Samtaler vil foregå løbende.
 
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder, Henriette Weber Andersen på +45 2045 0906.  Du kan også læse mere om Eurofins og kulturen på vores arbejdsplads på www.eurofins.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder