Jobbet "Planlægnings- og grænseflade manager" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Planlægnings- og grænseflade manager til Immersed Tunnel 
- Femern A/S, Danmark  

Femern A/S er det selskab, som skal projektere og forberede et af verdens største anlægsprojekter, nemlig kyst-kyst forbindelsen mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. Femern A/S er et datterselskab i den statsejede Sund & Bælt-koncern. Selskabet er en bygherreorganisation, som indtil videre består af ca. 110 engagerede medarbejdere, og vi får brug for endnu flere, når vi går i gang med selve anlægsbyggeriet næste år. Virksomhedens hovedkontor er beliggende i København i attraktive omgivelser med moderne og indbydende kontorlokaler.  
Du kan læse mere om Femern Bælt projektet på www.femern.dk

Stillingen 
Du vil blive en del af afdelingen for Immersed Tunnel, som er ved at ekspandere og i dag består af seks medarbejdere. Afdelingen er ansvarlig for planlægning, projektering, udbud og udførelse af alle arbejder relateret til produktion og sænkning af tunnelelementer mellem Danmark og Tyskland i forbindelse med Femern Bælt forbindelsen. Arbejdet omfatter bl.a. etablering af tunnelelementfabrikken ved Rødbyhavn, udlægning af fundering for tunnelelementerne, nedsænkning af elementerne samt sammenbygning og den endelige beskyttelse.

Dine vigtigste opgaver vil være følgende:

  • Gennemgang, kommentering og vurdering af tilbud fra entreprenørerne 
  • Gennemgå entreprenørernes planlægning og grænseflader i byggefasen 
  • Gennemgå status for fremdrift og rapportering af muligheder og risici
  • I byggefasen varetages den daglige koordinering med entreprenørens planlægger
  • Support til design og udførelsesaktiviteterne
  • Holde overblik over afdelingens grænsefladebindinger i tid og rum
  • Tæt dialog i planlægningen af parallel aktiviteter i gennemførelsen af tunnelarbejderne
  • Deltage i interne processer i afdelingen inkl. rapportering, planlægning samt tæt dialog med afdelingens ”cost controller”, for budgetterne er afgørende for os
  • Udføre ad hoc opgaver i relation til afdelingens opgaver, så som at besvare spørgsmål fra myndigheder, borgere og andre interessenter.

Hvordan har du det med forandringer?
Du vil opleve en organisation, der er i konstant forandring. Som medarbejder er det vigtigt, at du føler dig godt tilpas i et miljø, der kræver stor fleksibilitet, imødekommenhed og samarbejde på tværs af afdelingerne.

Vi forestiller os, at du har uddannelse som ingeniør med minimum ti års erfaring inden for anlæg, enten som rådgiver, entreprenør eller som bygherre - og helst en blanding. Vi forventer, at du har erfaring med store projekter.

Du er i stand til at arbejde med komplekse problemer såvel som med rutineopgaver. Du trives i et tværfagligt miljø, og vi ser gerne, at du har erfaring fra arbejde i udlandet.

Den foretrukne profil har følgende karakteristika

  • Et stærkt engagement og høje faglige kompetencer  
  • Initiativrig og i stand til selvstændigt at løse udfordringer
  • En ydmyg tilgang til opgaverne
  • Resultatorienteret og målbevidst med en struktureret arbejdsmoral
  • Være i stand til at tackle sideløbende opgaver uden at miste overblikket og prioritere, når det er nødvendigt
  • Være i besiddelse af stærke mundtlige og skriftlige kommunikationsevner - på engelsk og meget gerne også på tysk
  • Erfaren bruger af MS Office programmerne, Primavera og Tilos visuelt områdeopdelt planlægningsværktøj.

Du tilbydes
At være en del af et team, som står i spidsen for verdens længste sænketunnel, og som besidder en betydelig erfaring fra lignende anlægsprojekter.

At være en del af en organisation, hvor omgangstonen er uformel, og som består af dedikerede medarbejdere. Alle er hjælpsomme og arbejder i en atmosfære af frihed under ansvar. 

Du tilbydes lønpakke efter kvalifikationer samt sundhedsordning, massageordning, kantine og andre personalegoder.

Yderligere oplysninger 
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Mercuri Urval A/S, John Reynolds, tlf. 5076 1222 eller Femern A/S, HR-manager Heidi Madsen, tlf. 3341 6312.
 
Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV via linket "Ansøg" (referencenummer DK-139-53198) senest den 7. november 2014 kl. 10.00.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder