Jobbet "Engageret stærkstrømsingeniør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Engageret stærkstrømsingeniør til luftledningsprojekter

Brænder du for at arbejde med luftledningsanlæg? Og vil du have indflydelse på udbygningen af det danske el-transmissionsnet? Så bliv en del af sektionen Ledningsanlæg og vær med til at udbygge vores transmissionssystem på tværs af landet. Vi har mange nye ambitiøse projekter i støbeskeen, og du er med til at løfte fagområdet til et højt fagligt niveau, hvor vi vil være førende. Din nye arbejdsplads bliver på vores moderne hovedkontor i Fredericia.

Vær med til at skabe Danmarks fremtidige elsystem
Energinet.dk står over for et stort politisk igangsat projekt, der blandt andet går ud på at udbygge Danmarks el-transmissionsnet med et omfattende landkabelanlæg. Projektet er banebrydende og kommer til at sætte helt nye standarder. Vi kommer til at redesigne vores transmissionssystem og udfordre de tekniske løsninger, som ikke er set før på transmissionsniveau.

Du indgår i en specialiseret faggruppe, som har ansvaret for at gennemføre kabel- og luftledningsprojekter ved at modne, projektere og bygge nye kabel- og luftledningsanlæg. Her får du ansvar som både specialist og delprojektleder, idet du indgår i projekter, hvor du både skal varetage projektering og anlægsarbejde i forbindelse med luftledningsanlæg. Du skal derfor have godt kendskab til den praktiske udførelse af anlægsarbejdet og kende til installations- og demontagemetoder. Det er desuden vigtigt, at du har kompetencer inden for luftledningsteknikker, herunder komponentkendskab og erfaring med projektering og installation.

Glæd dig til et job, hvor du får en bred kontaktflade både internt og eksternt. Du skal sikre en tæt kontakt til kabelleverandører og entreprenører, ligesom du bliver involveret i at udarbejde udbudsmateriale og deltage i forhandlinger.

Du går forrest og vil være med, hvor tingene sker
Du er uddannet stærkstrømsingeniør og har minimum et par års erfaring fra branchen, fx fra et elforsynings-, transmissions-, entreprenør- eller leverandørselskab. Du har en solid erfaring med såvel projektering som det praktiske anlægsarbejde for luftledningsanlæg. Samtidig har du erfaring med elektriske- og magnetiske felter og korona-støj, ligesom du har en grundlæggende forståelse for statiske beregninger og kræfter i konstruktioner. Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med nedhængsberegninger og tabsoptimeringer - eller har lyst til at sætte dig ind i det. Du har ideelt også fra tidligere job erfaring med at udarbejde udbudsmateriale og deltage i forhandlinger.

Da du kommer i tæt dialog med mange interessenter, skal du have gode forhandlingsevner og kommunikere effektivt på engelsk og dansk, mundtligt såvel som skriftligt. Du er direkte og åben i din omgangsform og kan lide at stå frem og tale i et sprog, som er uden omsvøb. Samtidig har du solide analytiske egenskaber, der gør dig i stand til at identificere komplekse problemer og udtænke løsningerne på en måde, som udfordrer vanetænkning. Du trives med at samarbejde og er en udadvendt person med et smittende godt humør.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv, eksamenspapirer og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning”, så vi har den senest 2. november 2014. Vi forventer at holde samtaler 13. november 2014. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionschef Sebastian Dollerup på 2333 8886. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder