Jobbet "Projektleder til affaldsområdet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Projektleder til affaldsområdet i Glostrup Forsyning

Glostrup Forsyning søger en engageret projektleder, der kan stå i spidsen for den fortsatte udvikling af affaldsområdet i Glostrup Kommune.

Glostrup Forsyning, der er etableret  2010, beskæftiger 30 ansatte inden for vand, varme, spildevand og affald og er 100 % ejet af Glostrup Kommune.

Jobbet
Du vil blive en del af vores projektlederteam, der består af tre projektledere foruden dig. Som projektleder vil du bl.a. få ansvaret for planlægning og implemnetering af kommunens nye affaldsordning, der skal sikre en højere genanvendelse af husholdningsaffaldet ved bedre sortering af genanvendelige materialer såsom papir, glas, metal og plastik.

Du vil få et tæt samarbejde med teamet Affald og Genbrug, som står for den daglige drift af affaldsområdet - herunder selskabets genbrugsstation.

Du vil desuden blive en del af selskabets kommende besøgstjeneste, der skal vejlede vores kunder i sortering og affaldshåndtering generelt.

Glostrup Forsyning har udviklingstiltag inden for de øvrige af selskabets forretningsområder, hvorfor der vil være rige muligheder for at udvikle sig på andre områder end blot inden for affaldshåndtering.

Dine arbejdsopgaver

  • Udvikling, planlægning og implementering af ny affaldsordning i Glostrup
  • Dialog og samarbejde med myndigheder, rådgivere, transportører og andre samarbejdspartnere
  • Information på affaldsområdet
  • Dialog med kunderne samt vejledning af såvel private husstande som boligselskaber
  • Gennemførelse af udbud vedrørende indsamling og transport af affald
  • Drift, vedligehold og udvikling af selskabets WEB-løsninger, såsom AffaldsWEB og RenoWEB-systemet.

Vi forventer, at du

  • har en relevant akademisk uddannelse
  • har erfaring inden for affaldsområdet og gerne selskabets øvrige forretningsområder
  • har erfaring med udbud/EU-udbud og projektledelse
  • tager initiativ og sikrer fremdrift på dine opgaver
  • er god til at formulere dig mundtligt og skriftligt
  • er god til at samarbejde og skabe resultater
  • har drive, er udadvendt, har humor og trives i samarbejdet med andre

Vi tilbyder
Et professionelt arbejdsmiljø med gode kolleger i en dynamisk og spændende virksomhed, hvor du vil få en stor kontaktflade både internt og eksternt. Du vil være med til at udvikle og præge fremtiden i virksomheden og være en aktiv deltager i udmøntningen af vores strategier og mål. Du vil i høj grad få mulighed for at skabe dit eget job.

Yderligere oplysninger
Stillingen er en fuldtidsstilling med løn efter gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og relevant faglig organisation. Du kan læse mere om Glostrup Forsyning på: www.glostrupforsyning.dk

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrerende direktør Bo Nørbjerg på telefon 4320 8020 eller på mail bn@glostrupforsyning.dk. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Ansøgningen
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest den 19. oktober 2014 via "Søg nu" linket. Mærk din ansøgning "Projektleder"

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 43.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder