Jobbet "Engageret vejingeniør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Engageret vejingeniør til Planafdeling

Teknisk Forvaltning i Brøndby Kommune søger en ny medarbejder til vejteamet i Planafdelingen. Afdelingen er en del af Teknisk Forvaltning, hvor vi er ca. 140 medarbejdere. Vi arbejder teamorganiseret, og du bliver en del af vej- og trafikteamet på tre medarbejdere.

Du er en engageret og dygtig projektleder, der har lyst til aktivt at bidrage til og indgå i vores vej- og trafikteam, hvor vi står overfor en række spændende opgaver inden for trafik- og vejområdet.

Om dig:
Du skal arbejde med trafikplanlægning, projektering, styring af anlægsprojekter, tilsyn og myndighedsbehandling. Det betyder, at du fx kommer til at arbejde med trafiksikkerhed, skoleveje, effektvurderinger af projekter, støj, uheldsstatistik, uheldsbekæmpelse, signalanlæg, vej- og stiforløb, belægning mv. samt myndighedsbehandling efter vejlovene.

Vi forventer, at du:

  • er uddannet ingeniør eller lignende
  • har minimum 2 års konkret erfaring inden for vej- og trafikområdet fra en kommune, eller på anden måde har beskæftiget dig med emner, der er relevante for stillingen
  • er engageret, initiativrig og effektiv
  • har et godt overblik, er robust og kan holde hovedet koldt – selv med mange bolde i luften
  • har lyst til at arbejde i en politisk styret organisation
  • er god til at få et samarbejde til at fungere med politikere, borgere, teknikere og entreprenører, og ikke er bleg for at arrangere og stille op til borgermøder
  • har humoristisk sans og gå-på-mod
  • er god til at formulere dig i skrift og tale
  • har erfaring med eller er parat til at lære de programmer, der anvendes i dagligdagen. Du vil især komme til at anvende Microsoft Office-pakken, Vejman og KMD-sag, men vil også være i berøring med GIS-baserede programmer.

Om os:
Vi er en kommune og forvaltning i udvikling. Vi vil være effektive i vores opgaveløsning og samtidig levere en høj kvalitet. Vi arbejder på at finde løsninger tæt på og i samarbejde med vores borgere, politikere og samfundet som helhed. Vi har fokus på at forbedre og være innovative; tænke og handle helhedsorienteret samt arbejde digitalt.

I den kommende tid har vi særlig fokus på at realisere kommunens visioner for byudvikling og byomdannelse i de stationsnære bolig- og erhvervsområder. Målet er at skabe levende og attraktive bolig- og erhvervsområder med fokus på bæredygtig kollektiv trafik, øget tilgængelighed samt fastholdelse og udvikling af de rekreative kvaliteter.

Vi arbejder intensivt med store infrastrukturprojekter i kommunen. Som eksempler kan nævnes den ny bane mellem København og Ringsted, letbane langs Ring 3 og en række større vej- og cykelstiprojekter i forbindelse med kommunens byudviklingsområder.

Vi er 18 engagerede medarbejdere i Planafdelingen. Vi arbejder med en bred vifte af spændende opgaver inden for byplanlægning, Agenda 21 og klima, VVM, kollektiv trafik, støjplanlægning, veje og grønne områder samt byggesagsbehandling og BBR.

Vi tilbyder dig et spændende job med afvekslende opgaver, stort som småt, i et godt fagligt miljø. Du har indflydelse på dine arbejdsopgaver og har i stor udstrækning selv mulighed for selv at tilrettelægge din arbejdsdag

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Er du interesseret?
Yderligere oplysninger om den ledige stilling fås ved henvendelse til planchef Ellen Hvidt Thelle på tlf.: 2434 9338.

Ansøgningsfrist: 21. oktober 2014.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 44.

Tiltrædelse den 1. december 2014.

Arbejdssted: Brøndby Rådhus.

Sådan søger du stillingen:
Søg stillingen ved at følge "Søg nu"-linket. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder