Jobbet "Trafikingeniør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Job som trafikingeniør i ny Jyllandsafdeling i Aarhus

Grundet stor ordretilgang vest for Storebælt søger Via Trafik en ingeniør til vores nye afdeling i Aarhus.

Via Trafik er et rådgiverfirma, som udfører trafik- og landskabsplanlægning for kommuner, Vejdirektoratet, trafikselskaber, ejendomsudviklere, arkitekter mv.

Via Trafik beskæftiger 45 personer, og har her i efteråret åbnet et lokalkontor i Aarhus midtby, foreløbig med 4 medarbejdere tilknyttet.

Er du vejingeniør, trafikingeniør, trafikplanlægger?
Kan du arbejde i team og selvstændigt, og er du rigtig god til noget, som vi har brug for i den nye afdeling?
Har du stærke ingeniørkompetencer med flere års erfaring og lyst til at være med til at forme vores nye afdeling i Aarhus, så se her:

Vi søger en af disse profiler:

Vejingeniør
Du har minimum 5 års erfaring med vejbygning og trafiksanering, udarbejdelse af udbudsmateriale, anlægsoverslag, licitation og kontrahering. Du har arbejdet med alle aspekter af et vejprojekt fra projektering over fagtilsyn til udført projekt.

Trafikingeniør
Du er uddannet trafikingeniør med min. et par års kendskab til trafik- og byplanlægning. Du har evner for mundtlig og skriftlig formidling og gerne erfaring med CAD, GIS og/eller trafikmodeller og trafiksimulering (VISUM/VISSIM).

Trafikplanlægger
Du har nogle års erfaring og stort kendskab til trafikplanlægning og vejprojektering, VVM-analyser og miljøvurdering samt erfaring med projektstyring og formidling til borgere og politikere.

- Vi sætter pris på, at du er udadvendt, stabil og inspirerede at arbejde sammen med!

Via Trafik tilbyder
Et udfordrende job med gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du kommer til at arbejde selvstændigt og sammen med fagligt kompetente kollegaer. Og som ansat i vores Jyllandsafdeling får du rig mulighed for indflydelse på firmaets fremtidige udvikling. Gode løn- og ansættelsesforhold.

Ansøgning
Skriftlig ansøgning vedlagt CV bedes fremsendt til:
Via Trafik
Klosterport 4C, 1. sal
8000 Aarhus C
Att.: Augustyn Rzepkiewicz-Hansen
eller via "Søg nu" linket.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Augustyn Rzepkiewicz-Hansen på tlf. 8626 6073 eller til Peter Stanley Andersen på tlf. 4820 9000.

Du kan læse mere om Via Trafik på www.viatrafik.dk.

Ansøgningen skal være os i hænde senest 20. oktober 2014.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder