Jobbet "Senior projektleder" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Senior projektleder til Udviklingsafdelingen i TDC Group

Er du 100 meter mester i at drive udviklingsprojekter, og har du kompetencer indenfor streaming til alle skærmstørrelser, design og UX, udvikling af apps til mobiler, tablets og software - så er du måske vores nye projektleder. I afdelingen har vi bl.a. ansvaret for udviklingen af apps til TV (Home Trio, You See Web TV, TDC Play) og musik (YouMusic, TDC Play) på tværs af TDC Group og Set-Top bokse til YouSee Plus, Home Trio og YouBio. Desuden arbejder vi med backend til disse systemer plus provisioneringssystemer til bredbånd. 

Fokus på innovation, agilitet og brugeroplevelse 
Du får mulighed for at arbejde med den nyeste teknologi i en ambitiøs afdeling, hvor nøgleordene er agilitet og innovation. Trivsel og socialt samvær vægtes højt sammen med ambitionen om at levere Danmarks bedste brugeroplevelser. TV & OTT Solutions, som er navnet på udviklingsafdelingen, er et af TDC Groups store vækstområder og har været det de sidste år, hvor streaming af tv, film, serier og musik er vokset markant og stadig gør det over hele verden. 
Som projektleder skal du sikre, at vores projekter bliver gennemført bedst muligt. Du vil typisk stå for den tekniske gennemførelse af projektet og arbejde tæt sammen med Project Management og Commercial Management om at nå projektets overordnede mål, så du skal være god til at arbejde på tværs i en stor organisation og til at håndtere mange interessenter. 
Vi arbejder både med interne og eksterne udviklere i teams, og det er derfor vigtigt, at du har en vis teknisk ballast og erfaring fra lignende projekter. 
Du har en videregående uddannelse relateret til IT-området samt erfaring med projektledelse, gerne dokumenteret med en certificering i f.eks. SCRUM eller Prince2. 

Du er god til at nytænke, udfordre og finde utraditionelle løsninger… 
Dine personlige egenskaber er også vigtige. Du skal være god til at planlægge din og andres tid, bevare overblikket i pressede situationer, kunne opdyrke gode samarbejdsrelationer til partnerne i projekterne samt være en god sparringspartner for designere og udviklere. 
Projekterne er typisk meget tværgående med integration bl.a. til indholdsleverandører og de bagvedliggende tekniske og administrative systemer. Du bør derfor have erfaring med at navigere i et sammensat miljø samtidig med, at du sikrer fremdriften hos udviklerne. 

Bliv en del af en innovativ afdeling 
I udviklingsafdelingen sætter vi en stor ære i at give plads til, at vi skal udvikle os som team og som individer. Vi arbejder ud fra tesen om, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og for at vi kan levere de bedste OTT-produkter og de bedste brugeroplevelser, så skal vores udviklere og projektledere være med til at vise vejen. Vi har faste frie udviklingsdag, vi afholder feature-uger, hvor man konceptudvikler og løber efter egne ideer, og to gange årligt afholder vi et udviklingsdøgn, hvor alle får frit spil og ”konkurrerer” med hinanden på tværs af IT-organisationen. Sagt på en anden måde - vi prioriterer innovation meget højt, også i hverdagen. 

Ansøgning og kontakt 
Ansøgningsfristen er den 10. oktober 2014. Send din ansøgning ved at klikke "Søg nu" linket. Du hører fra os inden for 3 uger efter fristens udløb. Har du spørgsmål, så ring til Head of TV & OTT Solutions, Clara Mai Kunstmann, på 2172 4200 eller send en mail til cmk@tdc.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder