Jobbet "Udviklingsorienteret chef" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Udviklingsorienteret chef til ny sektion inden for automation

Kan du sætte retningen for en ny sektion og udbygge og udvikle et team af højt kvalificerede og specialiserede medarbejdere? Og vil du være med til at sikre, at vi kan imødekomme fremtidens behov for øget automatisering i udbygningen af det danske elnet? Så bliv chef for sektionen Automation i den nyoprettede enhed Teknik og få alsidige ledelsesudfordringer i et projektorienteret miljø. Din nye arbejdsplads bliver på vores moderne hovedkontor i Fredericia.

Implementer en ambitiøs strategi på automationsområdet
Som sektionschef kan du se frem til at træde ind i et nyoprettet job og blive en del af et dynamisk og ambitiøst ledelsesteam for området Teknik, der favner fire sektioner. Her vil du stå i spidsen for omkring ti ingeniører og teknikere i Automation. Sektionen arbejder med etablering af automationsløsninger inden for relæbeskyttelse, styring, regulering og overvågning af Danmarks 132-400 kV-transmissionsanlæg, og vi bidrager med vores kompetencer i alle anlægsprojekter.

En vigtig ledelsesopgave bliver at implementere og eksekvere en ny strategi. Vi ønsker at løse flere automationsopgaver internt, og du kommer derfor til at rekruttere flere specialister i den kommende tid. Du skal også sætte fokus på at udvikle dine medarbejdere til at kunne dække sektionens fagområder bredt for at optimere automationsressourcerne i anlægsprojekterne. 

Sideløbende sikrer du en konstant faglig udvikling af teamet, så vi fortsat kan levere på højt niveau. Kombineret med standardisering og optimering af processer vil det være væsentlige og udfordrende fokusområder. Dine samarbejdsrelationer går på tværs af hele virksomheden generelt. I sektionen har vi et tæt samarbejde med tekniksektionerne og projekt-, modning- og vedligeholdssektionerne samt vores kontrolcenter.

Strategisk tænkende leder, der kan udvikle specialister på højt niveau
Du er sikkert uddannet elektroingeniør og gerne med en faglig uddannelse som elektriker eller tilsvarende. Du har solid erfaring med og viden om automation samt en god systemmæssig forståelse for elsystemet. Udover din stærke faglighed er du en dygtig leder, der i flere år har haft personaleansvar i en teknisk projektorienteret organisation, hvor der er fokus på faglig udvikling, nye koncepter og standardiseringer.

Du er vant til at lede og udvikle specialister og har god erfaring med, hvordan højtydende teams spiller sammen. Som leder er du direkte i din kommunikation, og du motiverer dine medarbejdere gennem delegering, involvering, sparring og synlighed. Derudover er dine styrker din evne til at samarbejde, dit fokus på resultater og løbende forbedringer samt din evne til at tage initiativ og se nye muligheder.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og eksamensbevis via linket ”send ansøgning”, så vi har den 26. september 2014. Vi forventer at holde samtaler 2. oktober 2014. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Bjarne Christian Gellert på 2333 8631 eller bcg@energinet.dk. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk