Jobbet "Erfarne bygherrerådgivere" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Til vores landsdækkende afdeling for bygherrerådgivning, søger vi erfarne bygherrerådgivere i Jylland/Fyn og Lyngby.​​

​Vil du være med til at gøre en forskel for både vores danske og internationale kunder og styrke COWIs position blandt de mest kompetente rådgivere på området? Så er du måske en af vores nye medarbejdere.

Jobbet som bygherrerådgiver
Som bygherrerådgiver i COWI kommer du til at arbejde bredt med ydelser som etablering af beslutningsgrundlag, udbudsstrategi, procesdesign, programskrivning, konkurrencer, risikostyring og opfølgning på tid, økonomi og kvalitet. Vi tilbyder også kunderne relaterede ydelser som ejendomsudvikling, strategiarbejde, brugerworkshops og procesledelse, byggeledelse, kommunikation, økonomiske analyser, risikoscreening, bygningsundersøgelser m.v.

Om dig
Vi lægger vægt på et tæt samarbejde med kunder og samarbejdspartnere for i fællesskab at tænke kreativt og utraditionelt, når nye projekter skal realiseres.

Vi søger en erfaren bygherrerådgiver med mindst tre til fem års erfaring med selvstændig bygherrerådgivning og stor faglig viden inden for nogle af følgende områder:

  • bygherrerådgivning i alle faser af byggeriet
  • projekt- og risikoledelse
  • processer og programmering
  • samarbejdsformer og aftaleforhold
  • udbudsrådgivning og konkurrencegennemførelse
  • økonomiske opgørelser og sammenstillinger
  • kontraktforhandlinger og claimshåndtering
  • mødeledelse med bygherrer, brugere, rådgivere og entreprenører.

Desuden forventer vi, at du via netværk og markedstilgang kan bidrage til afdelingens udvikling såvel fagligt som markedsmæssigt, og desuden er parat til at påtage dig ledelsesmæssige opgaver i denne forbindelse.

Erfaring med sygehusbyggeri og/eller almennyttige boliger vil være en fordel, men ingen betingelse.

Vi forestiller os, at du er arkitekt eller ingeniør.

Vi tilbyder
Du bliver en del af afdelingen Byggeri, Management, som med 70 rådgivere er Danmarks største enhed inden for bygherrerådgivning. Her får du et udviklende og udfordrende job med stor frihed i et stærkt fagligt miljø. Med jobbet får du også mulighed for at kvalificere dig yderligere inden for ledelse, kundeudvikling og salg, ligesom du også får mulighed for at præge udviklingen af vores ydelser.

Om os
Byggeri, Management leverer juridisk og teknisk bygherre- og driftsrådgivning til private og offentlige kunder både i Danmark og udlandet. Dine kolleger i afdelingen består af medarbejdere med vidt forskellige uddannelser lige fra ingeniører, arkitekter, byggeøkonomer og quantity surveyors, til humanister og jurister.

Vi er bygherrerådgivere på en række store byggeprojekter f.eks. Nyt Hospital i Nordsjælland, udbygningen af Hvidovre Hospital, Vendsyssel Sygehus, Frederiksbjerg-byggeriet samt arealudvikling for Aarhus Kommune samt Thomas B. Triges Gade-projektet for Odense Kommune.

Med eksperter i verdensklasse inden for ingeniørvidenskab, miljø og samfundsforhold griber vi udfordringerne fra mange forskellige vinkler, så vi skaber sammenhængende løsninger for vores kunder.

Vil du vide mere?
​Jylland/Fyn
Lars Becher
Sektionsleder 
Tlf.: 4176 6043
lab@cowi.dk

Lyngby  
Charlotte Nørbak
Vice President
Tlf.: 5123 1803
cno@cowi.dk

Send ansøgning
​Send ansøgning med CV til:
Maiken Bentzen
Afdelingskoordinator 
Via "Søg nu" linket

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder