Jobbet "Specialist til Elafdelingen" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

SEAS-NVE søger specialist til Elafdelingen, Team Proces

Har du lyst til at være en del af et spændende team ved SEAS-NVE? - Så er jobbet som specialist i Team Proces i Haslev måske lige noget for dig.

Du kommer til at indgå i et velfungerende team blandt 23 engagerede og erfarne kolleger. 
Teamet er Single Point of Contact for alle henvendelser om ændringer i SEAS-NVE’s net. Det er således teamets primære opgave at sikre alle ønsker om ændringer i SEAS-NVE’s ekspederes hurtigt og korrekt. Teamet har også ansvaret for etablering af nyt net, såfremt det eksisterende ikke kan bære det nye ændrede forbrug.

Plads til udfoldelse
I SEAS-NVE anvender vi værdibaserede ledelsesprincipper med fokus på forretning, kultur samt læring. Opgaver, beslutninger og ansvar ligger i høj grad hos medarbejderne, og vi prioriterer godt samarbejde, teamudvikling samt den enkeltes personlige og faglige udvikling. Vi giver udfoldelsesmuligheder og frihedsgrader, men forventer til gengæld engagement, præstationer, samarbejde og vidensdeling.

Arbejdsopgaverne spænder bredt

  • Følge med i lovgivning og regler inden for el-området
  • Følge med i og forstå (tekniske) forskrifter, vejledninger etc. især inden for nettilslutning af forbrug og produktion
  • Møder og forhandling med eksterne parter (kunder, producenter, udviklere, rådgivere) ved ønske om ny nettilslutning
  • Koordinere intern teknisk, juridisk og økonomisk afklaring af nettilslutninger 
  • Udarbejde og indgå tekniske og juridiske aftaler vedrørende nettilslutninger
  • Verificering og ajourføring af teknisk dokumentation, til brug såvel internt som eksternt
  • Opfølgning på afsluttede projekter
  • Deltage i interne tværorganisatoriske sparrings grupper
  • Deltage i konferencer, arbejdsgrupper og lignende på brancheniveau

Vores forventninger til dig

  • Du er akademiker - gerne ingeniør eller tilsvarende
  • Du har f.eks. erfaringer fra netvirksomhed, teleselskab eller lignende infrastruktur
  • Du har lyst og evner til at arbejde med såvel tekniske som juridiske emner
  • Du kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Du kan forhandle og indgå aftaler med eksterne kunder/producenter
  • Du har en god kundeforståelse og kan bevare roen i pressede situationer
  • Du er udadvendt, men har også evnen til fordybelse
  • Du formulerer dig frit og ubesværet i skrift og tale

Endelig kræver jobbet en fleksibel indstilling til arbejdstid samt en service- og samarbejdsorienteret indstilling. Vi lægger stor vægt på, at du er åben, udadvendt og tager medansvar for afdelingens mål.

Vi tilbyder dig

  • Et alsidigt og spændende job med mange personlige og faglige udfordringer i et til tider hektisk miljø
  • En attraktiv lønpakke med bl.a. pension, gruppelivsforsikring, dækning ved kritisk sygdom, heltidsulykkesforsikring og helbredssikring samt mange andre personalegoder
  • Fleksible arbejdstider og betalt ADSL/bredbånd

Vil du vide mere?
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Birgit Kløve på telefon 2999 3611.

Hvordan kommer du videre?
Lyder ovennævnte spændende, og vil du gerne i betragtning til stillingen, beder vi dig sende din ansøgning samt CV via "Søg nu" linket. Ansøgningsfrist mandag den 20. oktober 2014 kl. 12. Vi holder samtaler den 27. oktober i Haslev

Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder