Jobbet "Udviklingsingeniør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du gearet til at udvikle, teste og implementere nye ideer med henblik på optimering af vores frekvensomformer? Hos Power Electronics får du en unik chance for at sikre, at vores produkter er af højeste kvalitet. I afdelingen for mekanisk produktsupport har vi fokus på at forbedre mekanikken, hvad angår kvalitet, pris samt kundetilpassede løsninger baseret på standardprogrammet. Otte nye kolleger ser frem til at byde dig velkommen på din nye arbejdsplads, hvor vi primært beskæftiger os med plast- og aluminiumkapslinger samt blæsere, stik, afbrydere og emballagematerialer.

Forbedring og forenkling af produkter til frekvensomformere
Som udviklingsingeniør/tekniker er du først og fremmest ansvarlig for løbende konstruktions­forbedringer af vores produkter. På baggrund af dine kernekompetencer og interesser får du ansvaret for tekniske aspekter som fx sprøjtestøbning af aluminium, presning af plademetal, plast og lignende. Din succes i jobbet afhænger af din evne til at sikre optimal kvalitet til lavest mulige pris samtidig med, at vi kan producere med stadig mindre fejlmargin. Mere specifikt skal du:

  • udvikle og teste nye ideer med henblik på optimering og forbedring af vores produkter
  • forenkle og optimere vores produkter ved hjælp af nye konstruktionsløsninger
  • deltage i task force team ved markedsfejl/produktionsstop og styre mekanikændringer på kort og lang sigt
  • designe mekaniske løsninger i CAD og følge ændringerne hele vejen gennem processen
  • kvalificere nye leverandører

Du kommer til at håndtere mange komplekse produkter og teknologier, hvilket giver dig en unik mulighed for at tilpasse og videreudvikle dine tekniske færdigheder.

Ingeniør med CAD-færdigheder og godt teknisk overblik
Du er uddannet ingeniør eller lignende og har stor interesse i at designe mekaniske løsninger. Dine it-færdigheder omfatter som minimum CAD-programmer og du skal have gode engelskkundskaber. Som person trives du i den komplekse rolle som problemknuser, hvor du ikke altid kan forudsige og planlægge det næste træk. Dette job handler i bund og grund om at tage hånd om forbedringer fra start til slut, og du skal derfor være i stand til at implementere både små og store projekter med et skarpt fokus på at skabe resultater. Du kommer til at få en meget stor kontaktflade både internt og eksternt, så du kommer til at opbygge mange relationer. Har du erfaring fra en lignende stilling, er det naturligvis en fordel.

Vil du have mere at vide om stillingen,
bedes du kontakte udviklingschef Helge Nielsen på tlf. 7488 2831.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder