Jobbet "Vi søger docent med ansvar for forskning og udviklingsmiljøet på Ernæring og sundhedsuddannelsen" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Metropol søger docent med ansvar for forskning og udviklingsmiljøet på Ernæring og sundhedsuddannelsen

Ernæring og sundhedsuddannelsen søger en docent, der kan skabe fremdrift og udvikling af uddannelsens forsknings- og udviklingsmiljø. 
Miljøet arbejder under overskriften "Mad i centrum". 

Det vil være docentens opgave at drive afdelingens forsknings- og udviklingsmiljø gennem egne og andres forskningsaktiviteter, samt medvirke til at skabe sammenhæng mellem forskning, uddannelse og praksis. 

I Metropols strategi 2020 er et af målene "flere undervisere der forsker". Det forventes derfor, at docenten medvirker til at skabe interesse for at deltage i professionsrelevante forskningsprojekter i undervisergruppen og inspirere til, hvordan forskningsaktiviteter kan indgå i uddannelsesmiljøet og i praksisfeltet.   

Forsknings- og udviklingsmiljøet "Mad i Centrum" arbejder med udvikling af ernæring og sundhedsrelevant viden i perspektiv af professionens praksisfelt.  

Uddannelsen rummer 36 adjunkter og lektorer, hvoraf 9 har dokumenteret forskerkompetence inden for forskellige videnskabsdiscipliner. 

Docenten skal have en baggrund med faglig relevans for uddannelsen og være indstillet på at arbejde i og styre et tværfagligt forskningsmiljø. 

Docenten refererer til uddannelsesleder for Ernæring- og sundhedsuddannelsen og er i samarbejde med uddannelseslederen ansvarlig for, at forsknings- og udviklingsmiljøet i afdelingen medvirker til at styrke studerendes, kollegers og praktikeres dokumenterede vidensgrundlag. 

Docenten og uddannelseslederen forventes at løse opgaver i tæt samarbejde og i samspil med uddannelsens ansatte, samt med relevante professionsudøvere, samarbejdsinstitutioner og virksomheder.  

Docentens opgave er, at: 

  • understøtte, udvikle, igangsætte og sikre gennemførelse af forskningsprojekter med blandt afdelingens adjunkter og lektorer 
  • bidrage til kompetenceudvikling af miljøet gennem systematisk sparring ift. forskningsansøgninger, forskningsdesign og projektledelse
  • indhente ekstern medfinansiering til forskningsprojekter
  • bidrage til afdelingens forskning med egne forskningsprojekter samt indgå i undervisningsopgaver og deltage i uddannelsesudvikling
  • skabe overblik over eksisterende forsknings- og udviklingsarbejde i relation til professionens praksisudfordringer og vidensbehov
  • understøtte afdelingens deltagelse i stærke forskernetværk nationalt og internationalt, samt sikre afdelingens forskningsmiljøs deltagelse på internationale forskningskonferencer og gennem publicering i peer reviewed tidsskrifter
  • bidrage til Metropols samlede kapacitetsopbygning af forskning og udviklingsmiljøer

Docentens kvalifikationer og kompetencer: 

  • Dokumenteret forskningskompetence som er relevant for Ernæring og sundhedsuddannelsens forskningsprofil i form af Ph.d. grad eller videnskabelig skriftproduktion, der kan sidestilles hermed
  • Forskningsleder af større forskningsprojekter med relevans for Ernæring og sundhedsprofessionen
  • Erfaring med indhentning af ekstern finansiering til forskningsaktiviteter 
  • Idgående kendskab til Ernæring og sundhedsprofessionens potentiale og udviklingsperspektiv, opnået gennem forsknings- og udviklingsaktiviteter indenfor f.eks. mad og måltider, forbrugeradfærd, kostvejledning, klinisk ernæringsterapi eller lignende
  • Gerne erfaring med udvikling af redskaber til professions- og interventionsstudier
  • Stærke personlige kompetencer med strategisk blik for udvikling af professionen skabt gennem engagement og kompetence i et dynamisk forskningsmiljø
  • Relevant netværk for forskningssamarbejde og ekstern finansiering, der understøtter afdelingens forskningsprofil
  • International forskningsmæssig erfaring i form af international publicering eller ledelse af internationale forskningsprojekter
  • Undervisningserfaring - gerne erfaring med udarbejdelse af lærebøger eller undervisningsmateriale

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation, samt iht. Bekendtgørelse nr. 249 af 18. marts 2014 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Ansættelse i docentstilling forudsætter positiv docentbedømmelse, som foretages af et eksternt bedømmelsesudvalg, nedsat til opgaven. Metropols retningslinjer i forbindelse med docentbedømmelse kan findes her 

Stillingen er på fuld tid.

Vil du vide mere?
Se Metropols strategi 2020  (en lille tegnefilm).

Læs mere på www.phmetropol.dk 

For yderligere spørgsmål vedrørende stillingen henvises til uddannelsesleder Cecilie Sveistrup (tlf. 7248 7955) eller prodekan Linda Schumann Scheel (tlf. 7248 9460).

Interesseret?
Send din ansøgning, CV og publikationsliste via linket i opslaget på www.phmetropol.dk/job.  Med ansøgningen skal der fremsendes dokumentation af ovenstående samt en publikationsliste og ansøger skal vælge max. 3 publikationer, som ansøger ønsker inddraget i bedømmelsen. Derudover skal der vedlægges dokumentation for undervisningserfaring, der kan medsendes til bedømmelsesudvalget som en del af bedømmelsesgrundlaget. 

Ansøgningsfrist er den 20. oktober 2014 med henblik på tiltrædelse 1. februar 2015 eller snarest derefter. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder