Jobbet "Erfarne projektledere" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Erfarne projektledere til opgaver inden for grundvand og drikkevand

Kunne du tænke dig at blive en del af en stor virksomhed, og arbejde intensivt med grundvand og drikkevand? Til vores afdeling for Vand & Naturressourcer i Aarhus søger vi erfarne projektledere til opgaver inden for vandforsyning, hydrologi, indsatsplanlægning og klima.

Dine ansvarsområder som projektleder
Dit arbejde vil primært bestå i projektledelse af nuværende projekter, og i at opbygge relationer til, og udføre opgaver for vandforsyninger, kommuner og andre offentlige kunder.

Projekterne kan bl.a. omfatte hydrologiske vurderinger, klimaopgaver, indsatsplaner, grundvandsredegørelser, og vandværksopgaver, vandindvindingstilladelser inkl. VVM og opgaver i relation til implementering af Miljømålsloven/EU´s Vandrammedirektiv.

Der vil desuden kunne blive mulighed for at arbejde med myndighedsforhold vedr. andre udnyttelser af vandressourcer og undergrunden, i relation til nedsivning af regnvand, råstoffer, ATES-anlæg, termal varme, fjernkøling m.v.

Du vil komme til at være projektleder for en gruppe engagerede og kompetente kolleger i vores vandafdelinger, og fra Rambølls øvrige afdelinger med relation til forsynings- og miljøområdet - herunder bl.a. vandressourcer, geofysik, klimatilpasning, management, VVM, spildevand, fjernvarme og affald.

Vi tilbyder således et stort fagligt netværk, hvorved du får mulighed for at give kunderne optimale rådgivningsydelser samtidig med, du har rig mulighed for at udvikle dine kompetencer. Det forventes, at du har lyst til at tage ansvar for opgaverne, og du vil få mulighed for at bringe dine ideer i spil for nye løsninger og koncepter.

Dig og dine kompetencer
Da du, som nævnt ovenfor, skal indgå i afdelingens brede profil på vandområdet, forestiller vi os, at du

  • har relevant uddannelse som ingeniør eller tilsvarende, og har minimum 5 års erfaring fra kommune, forsyning eller rådgiver, hvor du har arbejdet med drikkevand, grundvand og evt. råstoffer
  • har erfaring med projektledelse og sagsbehandling inden for vandforsyning og grundvand
  • har et godt netværk inden for miljøområdet i den kommunale sektor og ved forsyningsvirksomheder
  • er udadvendt, og er god til at komme i kontakt med andre
  • kan lide at tage ansvar for god projektgennemførsel, og skabe gode samarbejdsrelationer med kunder og kolleger
  • er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt på dansk

Bliv en del af afdelingen for Vand og Naturressourcer
Du vil indgå i en afdeling med 20 engagerede kolleger, som dels arbejder med vandforsyning og vandressourcer for vandforsyninger, kommuner og Naturstyrelsen og dels arbejder med råstofkortlægning, termal varme og energilagring for regioner og private kunder.

Faggrupperne for vandforsyning og vandressourcer i Rambøll Danmark er et stærkt team på over 50 medarbejdere bestående af ingeniører, geologer, hydrologer, grundvandskemikere og geofysikere.

Om at arbejde hos Rambøll
Når du arbejder hos Rambøll, bliver du en del af en vidensorganisation med mennesket i fokus. Vi fokuserer på videndeling og samarbejde på tværs af kompetencer og geografi, og vi sigter efter mangfoldighed blandt vores medarbejdere. Det giver os mulighed for at løse en bred vifte af projekter, og vi tror på, at tværfagligt samarbejde fører til kreative og langtidsholdbare løsninger.

Derfor er mulighederne hos Rambøll også mange og forskelligartede - vi investerer i udvikling af vores medarbejdere og tilbyder hver medarbejder en individuelt tilpasset karrierevej.

Interesseret.. 
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Hanne Birch Madsen på tlf. 5161 1176.

Ønsker du at søge stillingen, så send din ansøgning samt CV via "Søg nu" linket.

Send din ansøgning inden 24. september 2014.

Vi glæder os til at høre fra dig

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder