Jobbet "Kortlægning" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kortlægning i Grønland

Til kortlægning i Grønland søger vi en kartograf, geograf, geofysiker eller en med tilsvarende længere uddannelse. Ud over produktion og levering af kort samt tilhørende ydelser skal du bidrage til projektledelse, fakturering og markedsføring samt gruppens udvikling og trivsel. 

Du skal i samarbejde med gruppens faglige leder, bidrage til effektivisering af arbejdsmetoder med basis i ny teknologi, blandt andet skal der indføres en ny spatial data-infrastruktur.

Asiaq leverer kort og geografiske information
Asiaq er Grønlands geodata-virksomhed. Vi producerer geografisk information af høj kvalitet dvs. kortlægning af topografi og tekniske grundkort, det sker via landmåling, fotogrammetri og remote sensing. Vi sælger almindelige kort og leverer digitale geografiske informationer.

Asiaqs ydelser skal understøtte den fremtidige udbygning af det grønlandske samfund. Dvs. dels kommercielle ydelser, der fx efterspørges af entreprenører og råstofsektoren, dels offentlige ydelser der er brug for ved administration og udveksling af stedbestemt information, fx mellem Grønlands Selvstyre og kommunerne. 

Der vil af og til være mulighed for at deltage i udendørs feltarbejde.

Læs mere om stillingen på www.asiaq.gl.

Løn - og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse vil finde sted i henhold til overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og relevant faglig organisation. Der anvises personalebolig efter gældende regler og der må påregnes ventetid på evt. permanent bolig. Flytte- og rejseomkostninger betales for den ansatte, medrejsende ægtefælle og børn ved tiltrædelse samt ved fratrædelse efter mindst tre års ansættelse.

Ansøgning  
Vedlæg CV samt øvrige relevante bilag herunder kopi af eksamensbeviser, der ønskes medtaget ved bedømmelsen. Send ansøgningen via "Søg nu" linket eller som A-post til Asiaq, Postboks 1003, DK-3900 Nuuk, Grønland.

Du er velkommen til at få flere informationer om stillingen ved at ringe +29 934 8800 for at tale med Projektchef Henrik Forsberg eller Kortchef Bo Naamansen.

Ansøgningsfrist mandag den 6. oktober 2014
Tiltrædelsesdato: 1. nov. eller efter aftale

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder