Jobbet "El-specialist" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

El-specialist til totalentrepriser og store projekter

MT Højgaard søger en erfaren el-specialist, der som teknisk sparringspartner optimerer vores indkøb af el- og svagstrømsentrepriser i konstruktiv dialog med såvel rådgivere som underentreprenører.

Dine opgaver og ansvarsområder 
Samlet set skal du medvirke til at skabe ekstraordinære resultater i samarbejde med dine kollegaer i Projektindkøb, Strategisk Indkøb, Tilbud, Jura, Design & Engineering og Produktion på tværs af MT Højgaards projekter. 

Du bliver en del af det tekniske team i Projektindkøb, hvor du sammen med 12 byggetekniske og kommercielle specialister (heraf 4 der arbejder med tekniske installationer) skal arbejde med at optimere og kvalitetssikre byggeprojekter - fra tilbudsfase til udførelse af projekt.

Med fokus på totalentrepriser og større projekter skal du bl.a.:

  • Afdække projektmateriale og levere input til projektspecifik tilbudsstrategi indenfor el- og svagstrømsområdet.
  • Opstille krav og efterfølgende sparre med rådgivere vedr. omfang af supplerende projektering.
  • Granske og afdække tilbud fra underentreprenører inden for el og svagstrøm.
  • Forhandle og indgå kontrakter inden for el- og svagstrømsområdet på større projekter.
  • Sparre med projektledere i udførelsesfasen.

Din faste arbejdsplads kan være Jylland, Fyn eller vores hovedkontor i Søborg. 
Jobbet indebærer dog kørsel til MT Højgaards øvrige kontorer alt efter hvor tilbudssager og projekter styres fra. 

Du har succes i jobbet hvis... 
Du med din baggrund som el-ingeniør, el-installatør eller tilsvarende tekniske baggrund og din erfaring fra installatør-, entreprenør- eller rådgiverbranchen kan:

  • vælge optimale løsninger og produkter til vores byggeprojekter.
  • skabe hurtigt overblik over et udbudsmateriale og kan tilpasse det, så det bedste grundlag for indhentning af tilbud skabes.
  • sikre det rette match mellem entreprisens kompleksitet og entreprenørens kompetencer.
  • tilegne dig ny viden og information, fx via netværk, og evner at omsætte det hurtigt og effektivt til praksis.

Da du fortrinsvist skal beskæftige dig med totalentrepriser og større projekter med en høj grad af kompleksitet, bliver håndtering af grænseflader til øvrige tekniske entrepriser og sparring med rådgivere og underentreprenører en central del af dit arbejde. 

Derfor skal du søge stillingen!

  • Vi tilbyder en ambitiøs tilgang til Indkøb med fokus på udvikling af forretningen og samspil med dygtige og ambitiøse kollegaer på tværs af koncernen.
  • Et selvstændigt og ansvarsfuldt job.
  • Gode muligheder for personlig udvikling og spændende udfordringer i et fagligt stærkt miljø.
  • Løn og ansættelsesvilkår, der matcher dine kvalifikationer.

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 1. oktober via "Søg nu" linket. Vi behandler ansøgningerne løbende. Besøg os på Facebook og LinkedIn for mere information. 

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Øst, Frank Mäckler, på telefon +45 2270 3520 eller afdelingschef Vest, Lars Rosgaard Sørensen, på telefon +45 2258 7038. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder