Jobbet "Brandrådgivere" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Brandrådgivere til ny brandgruppe i Jylland

Du behøver ikke være "100 meter mester" på alle distancer! 

NIRAS Safety er en af Danmarks største udbydere af brandrådgivning, hvilket i dag sker med udgangspunkt fra vores kontor i Allerød. Vi ønsker nu at etablere en brandgruppe i Jylland for at kunne forbedre samarbejdet med vores kunder og kolleger i Jylland via daglig tilstedeværelse og større direkte nærvær.

Da vi gerne vil sikre gruppedynamik og mulighed for daglig sparring fra start, søger vi 2-3 brandingeniører, heriblandt en gruppeleder, til samtidig ansættelse. Gruppen vil få base i byggeriafdelingen på ét af vores kontorer i Århus eller Aalborg afhængig af, hvor de rigtige kandidater findes. Vores ambition er at opbygge en gruppe bestående af 4-5 brandingeniører i løbet af 2-3 år, gerne suppleret med 1-2 sikringsrådgivere.

Vi forestiller os, at gruppen ledes af gruppelederen, som vil indgå i teamledelsen i NIRAS Safety. Jeres kolleger i Allerød vil i nødvendigt omfang fungere som backup med beregningsressourcer til blandt andet brand- og evakueringssimulering og som fagligt bagland for vores andre ekspertiser. 

Om dig/jer
De ideelle ansøgere har en ingeniørmæssig baggrund, suppleret med en Master i brandsikkerhed, og erfaring fra såvel rådgiverbranchen, redningsberedskab og myndighed, er udadvendt og har stærke kommunikative egenskaber. Du må meget gerne være individualist, men ikke på bekostning af ”team spirit”. Vi ser naturligvis gerne den ideelle ansøger, men det er mere vigtigt, at de ideelle ansøgere tilsammen har disse egenskaber i et dynamisk samarbejde. Netop derfor behøver du ikke at være "100 meter mester" på alle distancer! - Eller hurtigst i en spurt for den sags skyld; for det er det lange seje træk, både vi og vores kunder efterspørger. 

NIRAS arbejder også på det norske marked, og ansøgere, der har erfaring med og interesse for arbejdet som brandingeniør i Norge, vil derfor være interessante. 

Om os
Vi er i dag 15 medarbejdere i NIRAS Safety, og vi har mange spændende referencer fra ind- og udland. Heraf en række markante byggerier som DR Byen, Skuespilhuset i København, Musikkens Hus i Nordjylland, AroS Kunstmuseum i Århus og Jyske Bank Boxen i Herning, samt mere end 20 store butikscentre i hele landet, og mange flere.

Udover ”traditionelt” byggeri arbejder vi også med procesindustri, olie- og gas industri og anden særlig brandfarlig virksomhed, samt infrastruktur projekter med tunneler og undergrundsstationer. Vi benytter de nyeste værktøjer indenfor brand- og evakueringssimulering samt risikoanalyser, og vi har et stort beregnings-cluster, til at afvikle selv de mest krævende beregninger. Desuden har vi i teamet egne specialister indenfor sikring og sikringsanlæg til at understøtte vores arbejde.

Organisatorisk er Niras Safety en selvstændig enhed, inkluderende den nye gruppe i Jylland. Det betragter vi som en styrke i forhold til faglig integritet og kontinuerligt fokus på udvikling og vækst samt med hensyn til ressourceudjævning.

Den fælles drivkraft er et stort fagligt engagement kombineret med en god portion pionerånd og vi har en uhøjtidelig omgangstone og et godt socialt sammenhold. Vi er meget bevidste om vores rolle - og vores rådgivning skal skabe værdi for vores kunder, ellers har det ingen værdi for os. Vi tror på, at det kun kan ske, ved at forstå det fundamentale i de problemstillinger vi møder - for om nødvendigt at udfordre vanetænkning med nye idéer og løsninger.

Ansøgning
Søg jobbet online via "Søg nu" linket og vedhæft din ansøgning og CV. Yderligere oplysninger *
Charlotte Halling
Teamchef M: +45 6038 4216
E: cha@niras.dk   

Kirsten Lund Andersen
Brandingeniør M: +45 2171 2323
E: kila@niras.dk

Ansøgningsfrist: 8. oktober 2014

Ansøgninger behandles løbende

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder