Jobbet "Energi/Tech Projektleder" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Energi/Tech Projektleder til Vinge

Vil du være med til at udvikle og forbinde nye energiløsninger? Vil du være med til at skabe en Smart City fra bunden af? Er du både visionær og pragmatisk? Kan du overskue og rumme komplekse problemstillinger og løse dem? Så er det måske dig, vi søger i Team Vinge. 

Frederikssund Kommune er ved at udvikle den nye by Vinge, med fokus på kvalitet, bæredygtighed og grønne løsninger. Dette omfatter alt, hvad en moderne by til 20.000 mennesker skal indeholde, blandt andet energi - og IT- infrastruktur. Det første spadestik til Vinge tager vi i foråret 2015. Ambitionerne er høje, og Vinge skal konstant være på forkant med og drive udviklingen på dette felt. 

Vinge bliver en 100 % elektrisk by uden fjernvarme. Vi vil skabe løsninger, der fungerer på klyngeniveau, men som også kan kombineres i større sammenhænge. Derved skal de forskellige muligheder og udfordringer i bolig/kontor/erhverv osv. udnyttes og kombineres for at opnå en optimal energiinfrastruktur, der kan sætte standarden fremadrettet. 

Vinge skal kunne omstille sig fremtidens energibehov og der skal være en kontinuerlig udvikling af energiløsningerne i løbet af hele byens realisering. Vi arbejder med bl.a. internationale rådgivere på forskellige energi- og Smart City løsninger, fx jordvarme på klyngeniveau, grundvandslagring, ATES løsninger, symbioseløsninger og forskellige måder at styre energiforbruget. Nu skal disse og andre muligheder kombineres og implementeres i Vinge. 

Vi befinder os i en brydningstid, hvor den teknologiske udvikling kan og vil ændre vores hverdag. Vi har mulighed for at skabe en ny by, hvor disse løsninger er integreret fra start af. Begreber som IoE, IoT, Smart City, klimasikring osv. er derfor en central del af udviklingen af Vinge og vores nye projektleder skal være i stand til at overskue mulighederne og målrette vores indsatser. 

Vi søger derfor en visionær kollega, der inspireres af at tage nye idéer og forvandle dem til brugbare løsninger. 

Som projektleder forventer vi, at du:

  • Har et indgående kendskab til bæredygtige energiløsninger
  • Kan gennemskue og beskrive økonomien bag energiløsninger
  • Brænder for at fremme udviklingen af nye bæredygtige løsninger og se muligheder i, hvordan forskellige løsninger kan kombineres 
  • Kender til ”Internet of Everything” / ”Internet of Things” / Smart City diskussionerne og kan gribe de relevante elementer set i Vinge sammenhæng
  • Har en relevant erfaringsmæssig baggrund
  • Trives i et ekstremt dynamisk (og det er det vitterligt) projekt
  • Er afslutter, der kan rumme de mange idéer og omsætte dem til virkelighed
  • Er positiv og udadvendt
  • Vil indgå i et ungt team bestående af tre projektledere, en kommunikationsmedarbejder og en projektchef

Dine primære ansvarsområder vil være:
Udarbejdelse af energiløsning for hele Vinge, der kan kombinere de første boliger i Deltakvarteret, med kontor og lejlighedsbyggerierne i Vinge Centrum og Cleantech erhvervsområdet i nord.

Udvikling af en digital masterplan for Vinge i samarbejde med førende internationale rådgivere, og dermed grundlaget for fremadrettede Smart City løsninger. 

Vi tilbyder:

  • En udfordrende og spændende arbejdsplads, hvor vi præger udviklingen 
  • Gode kollegaer, der arbejder hårdt, effektivt og brænder for deres arbejde
  • Et kreativt miljø, hvor du sammen med rådgivere, kan arbejde med nogle af de relevante store udfordringer i nutidens energidebat 
  • En familievenlig arbejdsplads
  • En tidsbegrænset stilling på 3 år, med mulighed for forlængelse. 

Lidt om Vinge
Vinge er Danmarks største byudviklingsprojekt, et 370 ha. green field site. Frederikssund Kommune ejer de væsentligste arealer i centrum og i det nordlige erhvervsområde. Frederikssund Kommune driver derfor udviklingen af byen. Til hverdag sker dette i Vinge Teamet, som kun sidder med udvikling af den nye by. Fremadrettet vil der etableres et udviklingsselskab, der skal realisere Vinge Centrum. Det første boligkvarter, Deltakvarteret, byggemodnes i første halvår 2015. Udviklingen af Vinge Centrum er i gang med forventet første spadestik i 2016. Det nordlige erhvervsområde er delvist udviklet som Cleantech erhvervsområde og vil blive videreudviklet i sammenhæng med Vinge. 

Ansøgning
Ansøgningen sendes via "Søg nu" linket inden den 17. september 2014. kl.12.00.
Der afholdes samtaler den 22. september med henblik på ansættelse pr. 1 november 2014. 

Vil du vide mere
Du kan finde mere information om Vinge på vores hjemmeside: www.byenvinge.dk 
Derudover opdaterer vi løbende vores facebook side: ByenVinge

Yderligere oplysninger om stillingen, kan fås ved henvendelse til projektchef Thomas Sichelkow på tlf. 4735 2692 eller projektleder Jacqueline Briand de Crèvecoeur på tlf. 4735 2331

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder