Jobbet "Statsgeolog" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) søger Statsgeolog

Har du lyst til at fortsætte udviklingen af en af Danmarks bedste offentlige arbejdspladser, hvis viden anvendes på områder med en stor samfundsmæssig betydning i den offentlige forvaltning, i erhvervslivet, på uddannelsesinstitutioner og i andre vigtige forskningsmiljøer.

Så tilbyder vi en krævende og spændende lederstilling som statsgeolog (afdelingsleder) i Geofysisk afdeling, som er en af vores i alt ni forskningsafdelinger.

Som statsgeolog indgår du i GEUS’ chefteam og skal sikre udviklingen af GEUS’ rolle som førende inden for refleksions- og refraktionsseismik, seismologi og anden geofysisk forskning og heraf afledt rådgivning og formidling. Du skal være drivende i rådgivnings- og samarbejdsprojekter med myndigheder, virksomheder og akademiske samarbejdspartnere såvel nationalt som internationalt. Du står for den faglige, personalemæssige,
administrative og økonomiske ledelse og udvikling af afdelingen i overensstemmelse med GEUS’ værdier.

Arbejdsområde
GEUS’ faglige arbejde er tilrettelagt i fem programområder:

  • Databanker og Formidling
  • Vandressourcer
  • Energiråstoffer 
  • Mineralske råstoffer
  • Natur og Klima,

og opgaverne løses i en projektstruktur på tværs af afdelingerne. Geofysisk afdeling har sin hovedaktivitet på programområdet Energiråstoffer, men har også aktiviteter inden for de øvrige programområder.

Geofysisk afdeling har p.t. ca. 30 medarbejdere. Afdelingen udfører, i tæt samarbejde med to andre afdelinger en bred vifte af forsknings- og rådgivningsopgaver inden for kortlægning af kalken og den jurasiske og neogene lagserie i Nordsøen, kortlægning, bassinmodeller og olie- efterforskning i Vest- og Østgrønland, skorpemodeller i Grønland, geotermi i Danmark, den geologiske udvikling i Neogen, jordskælv samt internationale opgaver i Sydøstasien. Afdelingen forestår arbejdet med Kongerigets
Kontinentalsokkelprojekt, og indgår i myndighedsopgaver i forbindelse med olieefterforskning i Danmark og Grønland.

Derudover har afdelingen ansvaret for det internationale samarbejde
med registrering og rapportering af seismologiske data.

Opgaverne er ud over finanslovsmidler baseret på program- og
fondsfinansiering samt forskningsopgaver for erhvervet.

Opgaveløsningen i GEUS er i vid udstrækning uddelegeret, hvor
statsgeologen er projektejer af afdelingens projekter, mens en række medarbejdere fungerer som projektledere.

Personaleledelse og økonomisk styring af afdelingen udgør
væsentlige dele af dine opgaver.

Ansøgning
Ansøgning, baseret på det fulde stillingsopslag, skal være GEUS i
hænde senest tirsdag den 16. september 2014 kl 12.00 (dansk tid),
og sendes via "Søg nu" linket, under Job ved GEUS. Du vil automatisk modtage bekræftelse på din ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder