Jobbet "Chef til Center for Murværk" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Teknologisk Institut søger en ny chef til Center for Murværk i Aarhus, som er et unikt videncenter i Danmark. Ud over den daglige ledelse og drift af 15 højt specialiserede medarbejdere, vil du få ansvar for salg og videreudvikling af centrets områder og kundeportefølje, som i de seneste år er blevet udvidet med mange spændende forsknings- og udviklingsprojekter. Du vil desuden selv indgå aktivt i opgaveløsningen. Du har således erfaring med salg og ledelse samt kendskab til byggeri.

Ledelse og forretningsudvikling
Som chef får du ansvar for at udvikle og lede centrets kundeportefølje, så centret på sigt udvider kundesegmentet, har flere nye forretningsområder og i højere grad er både nationalt og internationalt kendt og anvendt.

I jobbet får du ansvar for centrets økonomi og den daglige drift. Derudover skal du lede højt specialiserede vidensmedarbejdere og sikre et godt samarbejde både internt og eksternt. Du bliver en del af chefkredsen i divisionen for Byggeri og Anlæg og får reference til direktøren for divisionen Byggeri og Anlæg.

I centret har vi højt specialiseret viden inden for murværk og arbejder bl.a. med: 

  • Statik og konstruktionsdetaljer
  • Fugtteknisk og energimæssig optimering af murede konstruktioner
  • Undersøgelse af fugtindhold i murværk og vandindtrængning
  • Projekteringsassistance og projektgranskning
  • Besigtigelse af beskadiget murværk, skadesopklaring og udbedringsforslag
  • Materialeundersøgelser og rådgivning om valg af materialer
  • Restaurering af bevaringsværdigt murværk
  • Analyse af historiske mørtler og tegltyper
  • Energirenovering af murede bygninger
  • Udvikling af nye murværkskomponenter og nye metoder til produktion
  • Kurser og standardisering

Vi er dem i Danmark, der ved mest om murværk, og det er en position vi skal bevare, samtidigt med, at vi skal udbrede kendskabet til vores ydelser og sikre nye kunder inden for nye områder.

Du får en udfordrende og selvstændig chefstilling med rig mulighed for at præge centret og divisionen for Byggeri og Anlæg. Samtidigt bliver du en del af Danmarks førende innovationsinstitut med over 1000 medarbejdere. Du vil blive aflønnet efter kvalifikationer.

Ledererfaring og forretningssans
Du har muligvis en uddannelsesbaggrund som ingeniør, arkitekt, geolog eller kemiker, men det vigtigste er din erfaring med forretningsudvikling og ledelse, samt dit kendskab til og netværk i byggebranchen.

Du ser muligheder og er på forkant, og du har bevist, at du kan skabe gode salgsresultater, netværk og forretningsudvikling. Du befinder dig godt i samarbejdet med mange forskellige mennesker både internt og eksternt.

Du kan lide at arbejde i en udadvendt og ledende rolle og er god til at få folk med dig. Samtidigt har du respekt for andres faglige viden og bidrager selv med din viden og faglighed ifm opgaveløsning.

Center for Murværk
Du kan læse mere om centrets ydelser her: http://www.teknologisk.dk/ydelser/murvaerk-og-tegltage/forside/22658?cms.query=murv%E6rk

Kontakt
Hvis du ønsker yderligere informationer om jobbet kontakt venligst direktør Mette Glavind på telefon 7220 2220.

Bemærk at vi afholder samtaler løbende. Søg via "Søg nu" knappen.

Da vores rekrutteringsproces foregår elektronisk, er det vigtigt, du angiver korrekt e-mailadresse i ansøgningsformularen. Hvis den er ukorrekt, vil du ikke modtage svarbrev fra os. 

Ansøgningsfrist: 22-09-2014 
Arbejdssted: Aarhus 
Hjemmeside: http://www.teknologisk.dk 
Besøg os på LinkedIn

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder